Kaffe-udkrampninger

I min kamp for at få Daniel DeSario-hår, har jeg opdaget, at en meget effektiv måde at gøre dette på, er bare at være, (être). Det der med at leve virker sgu, hvis man vil have sit hår til at vokse.

Noget af al denne tid, jeg akkumulerer, bruger jeg blandt andet på at se film.

Og i aften så jeg en film. Den hed Dykkerklokken & Sommerfuglen,(Birkemaskinen har ret, titlen er egentlig ret hoooooomo), og i bedste Videogum stil, plotter jeg den således:

Den handler om en lam mand, der sætter sig for at stave en bog baglæns med sit venstre øje, for derefter at gå i koma, vågne op og blive redaktør for et berømt fransk modeblad.

Efter al tilsidesat spøg bliver jeg nødt til at fortælle, at det er en farrkin god film.

There it is, folks. Dette var pinnacle af hvad jeg kunne præstere af serious-ness. Take it... Or leave it...