It's a sad and beautiful world

Life's a bitch, men hun er fandme også en uopdaget fransk pige med hang til Silver Jews og kakaomælk. Piger kan være dumme og forelske sig til anden side, men Woody Allen er stadig i live, og jeg har chokolade i køleskabet.

Det jeg prøver at sige: yee, c'mon, bizniz.

Tager lige en dyb indånding og bliver glad igen og er nu herre meget konversant i ostetoppings og denne uges vikingeavis. Gider bare ikke lige være nogens spøgelse. Så er det skab sat til storskrald.

Kan man så få lidt mere vand om til vin. Lidt mere ukritisk begejstring for at The National er blevet en pigesport og tusindvis af halvlunkne øl og knuste myggehjerter.

Man lader bare tingene ske. Det prøver vi lige.

- Lasse Fair

tak for igår drenge

1st of May, Still Raining, Still Dreaming

I disse tider har jeg tit mit eget venstredrejede hjerte oppe at vende, i den konstrasterende skumring mellem en subversiv hovedkuls ungdom og en Cohen-esque, altfavnende gammelklogskab. I dag regner det, og jeg er på internettet - og har således ingen jord under neglene eller blod på hænderne (det sidste afhængigt selvfølgelig af, hvor hardcore Singerish man er).

Men jeg er mig selv yndig bag to lag glas, der sidder stadig regn i mine sokker og jeg har bulgur mellem tænderne så jeg smiler alene. Roligt summende stilhed. Alt imens jeg venter på mit drukhjerte skal eksplodere.

I aften skal vi fortælle en lille kat vi skal dø.

Godmorgen æbler!

Det var heldigt at der var et træ

Så meget står fast:

* Jeg har aldrig smagt chips på samme måde før
("I går gik jeg ud til Lars. Og pludselig fik jeg lyst til at købe kage med - jeg regnede bestemt med, at han gav en kop kaffe, og jeg fik lyst til at købe kage med til den kaffe. Men jeg tænkte, at den slags gør man ikke - man køber ikke kage med til kaffen. Ikke den slags mennesker, unge, ambitiøse mennesker, den slags jeg er. Eller tager jeg helt fejl? Men så tænkte jeg, at det var jo Lars, jeg var på vej ud for at besøge..." Lars Frost)

* Jeg har kastet op ved siden af Storcenter Nord mens jeg krammede et træ
("Forventningen om at et menneske må være tydeligt." Lars Frost)

* I skal vide hvad jeg spiser: Vandet koger til nudler, og cola er endnu en gang det godes idé

* Når Thommeladen gemmer sko gemmer jeg Gin (det fortrængtes genkomst i pissestiv form)

* Da jeg købte cola, banan og chips, stod der en dame bag mig med armen i gips. Hun talte mønter og skulle kun have en flaske rødvin - quote "Er de der allesammen? ellers er de inde i gipsen."

* Da jeg gik hjem kom en flok scootere kørende (ca. fem). På hver scooter sad tre unge indvandrere. Det så flot ud.
("Jeg har set en bil magen til din, fuld af mennesker jeg ikke kendte. (En bil af den smukke slags de lavede efter krigen.) Ballademagere? Jeg fortæller det hele med glæde, men ballademagere? Jeg ved det virkelig ikke. Hvor har du den idé fra? Måske er de ballademagere. Og så alligevel, i eftertankens lys, hvorfor? Har der været fodbold på stadion? Minderne har vi med - en forspist søndag eftermiddag. I fjernsynet står løjperne tomme." Lars Frost)

* Så så man lige Donny Darko, og hvor er tidsrejser og generte mennesker seje
"You'r weird.
- Sorry.
No that was a compliment."

(Lars Frost: Allermest undrer det mig at vi kan glemme, 2001 Gyldendal)

vær fuld. imperativ

Post-traumatisk salighed

Vi har været til temadag på Ry. Det starter knebent, da jeg i et svagt øjeblik vil vente på Marc, der kæmper med tiden og en ugidelig billetautomat. Vi taber kampen. Mens jeg udviser manglende kaptajn Haddock-skills i forsøget på at udtrykke min holdning til, at vi missede toget med 20 sekunder bliver situationen hurtigt Marculeret til det positive. 1 liter fisk kommer op af hans gule Fjällräven. 1 time senere har vi brunere tænder og meget højere hunør. Tesla-coil! Vi beholder den tomme flaske som trofæ.

Med en fiskebrandert bliver det småpinligt for Begolas at give nye førstehåndsindtryk til folk man nu kun ser med et års mellemrum — især overfor hende som altså var min kærhst! Det bliver heller ikke mindre pinligt at få batik-krammere af den lumre pædogogiks urfader, når man har groet et fiskefjæs og ens ånde stinker af bolsjerne udi’ pissoiret. Jeg tænker, at den her brandert hverken kan eller må reverseres så vi køber ind i Kvickly og jeg forsøger, at ikke gi’ en fuck ligesom Bæwi.

Af en eller anden grund forekommer det mig nemmere at gå på damejagt på Ry. Dette sted var som en kæmpe bobbel, hvori vi kunne udøve al vores indestængte fælhed og oveni købet honoreres med fjas fra flotte fyre. Men igår aftes var det sgu ikke længere summer og ‘69 i Lothlorien for undertegnede elvermås. Hende der var Flot i Blåt blev muligvis jinxed af mit hovmod, så jeg i stedet endte i favnen på hende der var Grim i Grønt. Jeg citerer verdens bedste skurk, Bricktop fra filmen Snatch: “Do you know what nemesis means? A righteous infliction of retribution, manifested by an appropriate agent. Personified in this case by an horrible cunt.” Jeg kan skrive under! Det var svært for mig at afvise hende med dårlige undskyldinger, man selv før har fået serveret: “Det er nok ikke så smart. Jeg har lidt ondt i hovedet.” Vattet undskyldning eller ej, det er dømt til at gå galt når ens mål er fjas og ens middel Stroh 80. Men jeg gik ikke slukøret i seng — det fremgik at festen var i gode hænder, da drengern lavede hængepikken-rokker-fra-side-til-side-moves i rampelyset.

Om natten bliver jeg smidt væk fra Kiras seng. Jeg får istedet Bæwi som sengepartner. Han lyder som en baby der langsomt kvæles, når han sover. Men natten bliver god, da Ørum lægger sig og bruger mine fødder som sovedyr. Om morgenen vækkes jeg af en ironisk bizar udgave af tandfeen; en person jeg ikke kender tilbyder mig et shot Fisk. Spark mig!

Nu har jeg givet meget plads til de mindre fede dele af aftenen, mærkeligt, når dagen med tømmermænd ownede natten. Vi snakker altså Gudenåen, drilagtig sol, remola fra Peking, legendariske drenge med tømmermænd: Ørum som Phantom of the Opera — karrypølsen i vandkanten, Viggetor med kommentarer så sprøde som mit ynglingsknækbrød, Birkemaskinen i fuld vigør: “Fuck min røv den klør. Vi skal finde et sted hvor jeg kan klø mig selv i røven. Orv! Prøv at se de her klokkeblomster. De er virkelig flotte!” Der bliver uddelt mange brune guldkorn, da vi legede Far, Mor og Bæwi, men selvom de fortjener det, vil de ikke blive nævnt mere her — bloggen går jo desværre ikke længere i FUBU tøj!

På vejen hjem lærte vi at, Ørum har bygget 200 isfrysere i Hørning.

Tak for den, Drenger, jeg vil mindes den, hver gang jeg spiser homos.