tirsdag den 8. juli 2014

Got the firkant going åndssvag

Det er muligt, at jeg endnu ikke er helt normalskrift-kyndig ovenpå den just overståede støv- og tisseferie, der sluttede i går formiddags, og selvom mandefaldet fra æblerækkerne fortsætter, synes jeg alligevel bloggen fortjener et lille spul om årets i øvrigt helt fantastiske selvafstraffelsesritual.

Det starter med at vi indser at man kan komme rigtig langt ind i køen ved kun at bruge sine fødder og vodka, og ca. 3 timer senere vader vi ind i den første, den bedste firkant og har den ca. for os selv. Vi begynder for alvor at glæde os til at komme i pitten og #moshemegamegettilMø, men i mellemtiden slår vi tiden ihjel med: et enkelt spil ølbowling, at bære Peter Møller væk fra vejen, at høre "Hero" med Creed rigtig mange gange, at beundre den lejr, der har stjålet Trentemøllers læselampe og sat den op som banner, at svede om morgenen og faktisk snakke mere lort end jeg troede det var muligt at gøre. Jeg påbegyndte en form for skriftlig dokumentation af omtalte nonsens-dødsdrom ca. midt på ugen, men måtte opgive ævred da jeg indså, at jeg ikke ville komme til at lave andet hele ugen end at fylde hæfter ud med sætninger som fx.:

- Min idéelle verden, den er fri for ænder
- Voldborg er Danmarks ældste Mø-fan
- Jeg synes jo både det er synd for Duran Duran og skaldyr
- Peter, jeg tror her om en halv times tid, så sparker de der gulerødder ind, og så bliver vi rimelig hidsige
- Vi skal jo oprette et lille post-apokalyptisk samfund. Jeg tænker vi skal være kannibaler. Vi skal ud og jagte Viggo Mortensen og hans søn
 
Jeg vil gerne bare sige til jer der var med, til jer der var savnet og til de nye mennesker, som ikke kommer til at læse det her: i har en speciel plads i mit hjerte, og jeg håber aldrig igen, at jeg skal høre Stones uden jer allesammen. Husk at komme til skovfest d. 26., så vi kan drikke øl på den der underlige forhindringsbane. Kæft, hvor bliver det her en god sommer.

2 kommentarer:

Lasse Laks sagde ...

møsser lars, det var total creasy udvidet weakendt og one of the best yet, jeg har ikke andet end kærlighed og din uldtrøje til dig, førstnævnte for altid, sidstnævnte næste gang vi ses.

kramsebamse lakserouladen

niels ung sagde ...

eyo slinger af de guns tak for dejlig nå-ja-det-var-det-vi-gjrode du er bar sød og glæder mig allerede til næste tår ;)