søndag den 29. juli 2012

Føljeton, 2. del (pludselig opfølger på den undren N. Ung følte efter Nephew-festen)

På et stykke karton der har arbejdet sig op gennem det rod som efterhånden er en institution annekteret som en del af skrivebordet står der på den ene side

Fede engle! 
Nu skal i græde! 
Stop jeres gyldne trompeter 
op i røven! 
Satan har monteret 
kanoner i jeres fisser.
Alle griner! Deres tænder
rådner foran Porten!
I kommer til at græde
mens Gud føder
biller med hår
og sorte øjne!

og på den anden


Hej. Jeg hader ikke så mange ting. Men nogle gang ringer du og så bider jeg mine kinder af, og jeg bider min tunge i stykker og så brækker jeg en kastanjefarvet smoothie op ud over alle dem der arbejder på Hvaffor en hånd. Skulle vi aldrig gå en tur ind i en ovn så vi være to stykker brændt lort der hi-five'er

(jeg tror det er hhv. ham selv og præsidenten det her er et slags vidne om)

I hvert fald have vi engang en vinter tunnel vision der startede i min kælder og stoppede ved væggen, tre-fire dage om ugen og det var faktisk drøngodt, men også en del af de barske år. Stadig ikke helt fremme ved straffesparksfeltet i crémant-land men dog i bevægelse, og nu er der gået tre weekender siden Roskilde og de har allesammen været sådan helt SKER DER og jeg gider godt blive ved at drikke mig fuld og kaste mine strømper ud af vinduet selvom det tager lidt hårdt på idéen om ansvar og seriøsitet osv. Men, hey, der er plys for enden af tegnestuen, stjæl med remme og ben (?) og levér det så tilbage på nogenlunde samme plads som du fandt det indtil nogen du kender føder et barn eller kommer ud for noget der ændrer hans eller hendes liv så meget at det ændrer dit liv og kom så tilbage og tag en puster og start forfra et andet sted. Det ville gå over min forstand hvis ikke i det mindste nogen af os ender i nærheden af nogen af os og ja for FANNE hvor har du ret i at det handler om fremtiden sådan som den findes i øjeblikket

(too long; didn't read: jeg ønsker mig engang et udfordrende arbejde hvor jeg skal møde sent)

CAMPINGVOGNE PÅ ROSKILDE I 2023 ER ET MUST FOR DEM DER HAR LYST

det vrimler med organismer på den her organisme og jeg glæder mig til at indløse et livsværk af checkhæfter i the queue to end all queues og det er jeg tilfreds med

   

2 kommentarer:

niels ung sagde ...

it must be love

Institut Ormehul sagde ...

jeg tog sokkerne på igen fra vejen på vej hjem. de kunne jo ikke bare ligge der.