Vildbabs O. Johnson - Creep

God støj!

There Was Be Blood

Så, nu synes jeg måske at ratioen af retarderet indhold:porno på Internettet blev lige lav nok. Så er det godt vi har sådan nogle som Amanullah Souldjaboy, til lige at pisse ind i et skab og søge ind som arkitekt på kvote 2. Vi havde sgu da en meget god aften igår.


Jeg har igen bare absolut INTET på hjertet, men også lidt fucked up at det føles som blogning af pligt, hvis man ikke lige har en blødende sjæl der kan krænges ud og slaskes i bordet med lynende øjne. Sådan er det sgu. This is life right now. Der er også masser af sjove billeder på nettet.


Min aften startede i den der fastelavns-fredagsflarn, på Moesgård. Jeg var klædt ud som Kristian Thulesen Dahl, men det var der aldrig nogen der opdagede. Så tog jeg ind på psyk (lad os lige tage derop igen, de har den fedeste fredagsbar nu!). Pyh, pause.


Så drak vi nogle øl og noget Gin, og et par Rohan Riders skred i svinget, men den hårde laminerede kerne ankom til arkitektfest, og stod totaalt meget i kø for coin. En af Bjarkes gamle kumpaner fra trussepusher tiderne forlod festen som vi nævnsomt pressede os op i døren, og fortalte os om den dårligdom og det menneskelige forfald som var at vente i Morias fortlæggende dybder (skovtrold-alt-delete der). Ok, der var et rum hvor en masse mennesker stoisk forsøgte at ignorere en solid mur af brækdunst, men ellers var det da rimelig jumping.


Det blev ikke ved med at være sjovt at spilde øl på sig selv foran de der massive højtalere, der åbenbart kun kunne én sang, men det var sjovt i et stykke tid. Så famler man sig igennem mængden, der heldigvis deles som smør foran sådan nogle som vi, den invalide elite, og vælter ind i et loftslokale, hvor Palle Erobreren er ved at eksaminere Ørum i anatomisk tegnelære (med fokus på dilleren), med Line Miller som intern censor. Det er så her Pallen vælder op i Bjarke, som et andet ondt opstød, og han forsøger at spule nogle stakkels pigers jakker ud af form, med en forædling af alt aftenens drukne øl. Så galt gik det dog vist ikke, han fanges in the act, eller før the act (act priori), og mumler lidt forfjamsket noget til de piger der henter (og meget mistænksomt lugter til) deres overtøj. Hi hi, Jack Nicholson:


Bjarke afviser en pige fordi hun kun er kvote 1, og så tror jeg vi pisker tilbage ned i den fest, der efterhånden sidder meget ned. Jeg tror jeg står lidt længe op af en mur, og bare lader brian-beatet massere mit lunkne korpus, mens jeg kigger på de mennesker der er Danmarks dødsdømte fremtid. Tanne spørger mig om et eller andet der krypteres af den omnipresente larm, men fordi det er det eneste nogen har spurgt mig om de sidste 8 dage, forklarer jeg hende at min skulder gik af led, og at jeg er blevet opereret. Tror jeg. Måske siger jeg noget andet.


Køber nogle pomms med erektil dysfunktion på Byens Burger, og ser de første 9 sekunder af Shrek 3 sammen med Bjallen og Line Millenium Falcon, før jeg hvirvles op i en bragende tornado af smadrende dyb søvn. I dag har jeg drukket Grape Light og skrevet dette indlæg. Jeg var ikke så retarderet som jeg gerne ville have været igår, men der er mere Gin i Århus. Denne sang er dedikeret til alle mine venner som jeg ikke fortjener.


(I kan ikke høre den, det er bare mig der synger)

lad nu bare være med at grine af folk der har det dårligt

i just called to say i love you

Holden Caulfield anmelder Das weisse Band: All I can say is, don't see it if you don't want to puke all over yourself.

Det her er til dig Bjalle.

Desværre, kan jeg ikke udtrykke mine følelser med tømmermænd, så jeg poster bare lyrics:

Not everything must end
Not every romance must decend
Not every lovers pact decays
Not every sad mistake replays

If you can love my growing gut
My rotting teeth and greying hair
Then I can gaurentee I'll do the same
As long as you can bare

If you love my little poofy hands
My skinny arms and reeking feet
The way I dance
The way I eat
If you love the morning spots
I try to squeeze before you're up to see
Each torn ankle
Each weak knee

But still my moods must swing
To solitude I must still cling
And you won't love me every day
And suffer many a display

My plates may smash and doors may slam
My comments might be less than kind
But that won't mean I've changed my mind
I'm a huffy prick the best of times
I love to sulk and shout and squeel
But please don't doubt the way I feel

Cos when the sun burns up the earth
Our progeny will raise a can
Here's to where It all began
And everyday I hear the world is cracking up
The end is near
I hear we all should live in fear

Bullys, burglers, pedophiles, bird flu and passive smoke
(They're coming)
Volcanos, earthquakes, tidal waves, heart disease and strokes
(They're coming)
Terrorists with home-made poisons, factions everywhere
(They're coming)
They're drinking in the street and they could steal your name
And I don't care

REFERAT, anyone?

Damn, det bliver en langsom dag i dag kan jeg mærke. Er der nogen der kan fortælle mig hvorfor jeg halter og hvorfor jeg ikke kan få ordene "den smukkeste pige i verden" ud af hjernen? Hvis jeg bliver trist så lukker jeg øjnene og så ser jeg alle jeres ansigter og så bliver jeg glad. xoxox

Denne tekst er et indlæg

Vi skal danse, og jeg har stedet.
På fredag er der semesterstartfest i Stakladen.
Den er egentlig kun for HUM'ere, men jeg tror godt jeg kan smugle Steffen ind i hans bukser.

Det koster kun 1 farthing (40 kr.) og så kigger vi bare på mulige Paris-ledsagere hele aften.

Og aftenens hit bliver det nye Sebastian remix, Pjort Pjort Pjort.

Forsåsåsåsår

Hey, nogen der er klar på at se Sonja Richter nøgen on the big screen? I AM A MAN OF WEALTH AND TASTE!

I min hånd ligger den tomme skal af en engang arete-opfyldende MP3-afspiller. Endelig evigt forstummet. Ved siden af ligger On The Road, en bog jeg derfor valgte at tage i lommen i torsdags, for at have noget at lave når livet tvinger en til at vente. De sidste tre dages eksistens har for mit vedkommende været periodisk afbrudt af Jack Kerouacs stemme, når jeg har haft tid til at lade ham fortælle mig lidt mere af hans historie.

Filosofisk fredagsbar i fredags. Fuldstændig packed, og jeg havde et alkoholmedieret forhold til næsten alle tilstedeværende. Hende med de flotte ben var lige kommet hjem fra Egypten, og mens hun fortalte om det gik det op for mig at jeg sad og lyttede til en ven. Eller ok, jeg lyttede ikke. Jeg havde lyst til at tage fat i hendes hoved, og kigge dybt ind i hendes øjne, bare for at se om der var noget tilbage af den pige som havde været rejseleder for mit 6 måneders ophold i Emoland, tilbage i '09. Det var der ikke. Jeg tæller det som en sejr for min bævrende psyke, men kærligheden viste sig ikke at være ligeså udødelig som den nogen gange fremstilles.

Jeg har en fætter der er alkoholiker på en måde, der er mindre sjov end den måde hvorpå vi er alkoholikere. Han er meget fin, og jeg var nødt til at forlade fredagsbaren for at besøge ham, sammen med mine andre fætre, til et arrangement der gik ud på at spille kort og prøve at huske hvor sindsygt close vi havde været i barndommen. Eller prøve at glemme det. Jeg havde naturligvis ikke min jakke på inden døre, men jeg kunne mærke On The Road brænde i min jakkelomme, som vi sad der og erstattede sjæl og følelse med jetoner og junk food. Så jeg flygtede ud i natten, da jeg mente jeg havde været høflig nok, og selv helt ude i Vejlby, hvor der ikke er noget, kunne jeg mærke alting blive bedre. Man kan ikke være on the road i Århus, men man kan være on the street, og hvis man er on the street med On The Road, så kan humør ikke dø. På vej til bussen kunne jeg mærke den sitrende spænding der ventede på at blive udløst på Studenterhuset. Få centimeter under jorden løb en flod af ild, skingrende rød og levende. Jeg gik forbi aldrende mænd med Barnaby og frossent wienerbrød på hjernen, og min røde flod slog rasende gnister mod de lunkne brun-orange vandløb der apatisk slæbte sig afsted, under deres fødder.

Jeg kan huske at jeg mødte Bævi på Studenterhuset, og sendte ham en SMS med ordlyden "Kan ikke participere. Kan kun absorbere. Jeg har læst for meget Kerouac." Det var ikke KUN fordi jeg skulle spille smart ord-jonglør, det var også fordi det var sandt. Jeg stod og kiggede ud på dansegulvet, og den pulserende masse af kroppe, instinktive lemmer, der altid har frastødt mig fordi jeg ikke forstår det, overvældede mig i sin glæde. Jeg inhalerede rummets ånd og der var ikke plads til andet. Jeg ved ikke hvad jeg lavede i de to timer jeg var der, inden de lukkede. Jeg mødte en sjov dreng med en udenlandsk kæreste, der moonlightede i garderoben for at have en undskyldning for at snakke med mennesker. Jeg tror bare jeg gik meget rundt. Dansede kortvarigt, mens Freestyler spillede, og det fortjente ingen selvfølgelig at se, men tough luck girls. Jeg danser ikke for jer, jeg danser for den blinde musik.

Jeg lå et par timer senere, platonisk, i en piges seng. Vi holdt krampagtigt fast i hinandens hænder og prøvede på at fortsætte aftenen, men kroppen kunne ikke mere. Vandet var blevet blåt og var holdt op med at bevæge sig.

I lørdags besøgte jeg Bruuns Galleri, blodig og stinkende fra en aften. Jeg kom bare for at kramme en pige, og gå igen. Efter et bad sad jeg atter i selskab med Kerouacs fjender, og spillede Bezzerwizzer og spiste æbleskiver med hvidløgssmør. Jeg havde en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke dudes n' dames, om en fest på Ryesgade og det var med no great enthusiasm at jeg gik forbi Thomas' lejlighed på vej derop. De så Melodi Grand Prix, og jeg mødte pigen fra sengen, og som det som regel sker, blev jeg i tvivl om 'det' nu var en god ide. Fordi der findes en pige med briller, og der findes en Bog og Idé ekspedient i Bruuns Galleri, og der findes mange flere. Min hjerne er X-Factor, men jeg har ikke hjertet til at stemme nogen hjem. Så var det Kerouac brød i brand og jeg vidste at det var en god ide. Jeg kender ikke omstændighederne omkring min kommende død (ved bare at det bliver snart), men jeg ved visse ting med statistisk tilfredstillende sikkerhed, omkring hvad jeg kommer til at tænke over på mit dødsleje. Jeg ved at jeg aldrig kommer til at ønske at jeg havde taget færre chancer, eller at jeg havde kysset færre piger.

I morges vågnede jeg igen i pigens seng, og tog på et kursus for indsamlingskoordinatoreretellerandet... Hvis søvn var penge ville jeg stadig være træt. Jeg fortalte en mand at han var dygtig til at holde oplæg, fordi jeg selv har fået det samme at vide, og det var en glæde jeg gerne ville dele med ham. Han forstod det ikke. De andre fortalte ham at han skulle stramme oplæggets struktur op. Det forstod han. On The Road begyndte at brænde igen. Jeg havde lyst til at købe en Interrail billet og overraske Thomas (men er det nu en god ide?).

Jeg er gået hjem gennem en frossen verden, parat til at blive ædru og igen lade neuroserne opsluge mig. Jeg balancerer mellem orakel-fuldskab og hallucinations-tømmermænd. Meget af det er nok søvnmangel. På torsdag skærer de min arm af. På onsdag har jeg en søvn-date med pigen, og en akvarel-date med Bævi. For evigt har jeg en date med Jack Kerouac og The Road.

"And I was thinking about how everyone was dying / And maybe it is time to live"
-Eels

Jeg fik rippet den CD på 4 uger

Meget kan man sige, men den pige kan altså bære en page. Få kan. Hun kan. Igår var et varmt æg, og så er det sagt. På lørdag bliver jeg 21, og så er der pandekager for Haiti. Video is unrelated.

Lårets kindskæg

Konstruktiv kritik, er k-lobbyens favoritbetegnelse for ord der gør ondt og godt på samme tid, og godt kan finde på at krænge sig ud af klunkedyret Hugos mund, en sen aften på Ris Ras med Smisje Kerst og rungende Japandroids i trommefinnerne. Derfor skal dette indlæg ikke omhandle piger!

skræmt kanin der

Frightened Rabbit on MUZU

Her er den nye video fra FR. Desværre er den lige coldplay-klam nok til min smag, men efter alt at dømme, bliver den svære toer, som udkommer 1. marts, ganske fornuftig. Fordi jeg har lyst til at dele alt med jer drenge, pånær mine smøger og mine kvinder. Møzza.

PS. 0:32 .... fuck a pig?

Ingen ting ad gangen

Jeg har kolde fødder og kolde hænder. Jeg har fire par strømper på. Der er nogen der snakker i køkkenet og Simon Joyner rasler i mine højtalere. Udenfor sner det. Igen. Jeg er ved at læse 'On the road' for Dylan ved hvad gang. Det kan jeg ligeså godt, for jeg har været fuld i noget der ligner to uger - og således bliver det en nødvendig instans for at jeg kan retfærdiggøre mig selv, for mig selv, i det der tidsaspekt vi kalder et liv.

I nat, klokken omkring noget der ligner 04, gik jeg en tur. Der var ikke andre end mig, to centimeter sne og et hjerteskærende skotsk band - og lige der. Der var jeg lykkelig og der forstod jeg hvad det egentlig er Murakami snakker om, når han snakker om at løbe. Men det var alt sammen igår og i dag, vågnede jeg med en underlig tanke om, at hvis jeg indleder mig på menneskelig interaktion, kunne denne, min nærværende eskapistiske verden godt gå hen og implodere - og det er egentlig ikke fordi jeg ligefrem er fan af Narnia og des lige, men mere fordi jeg ikke har lyst til at blive kedelig og voksen og støvsuge mit gulv og tørre støv af, selvom Jens Blendstrups far ved det trænger. Nu er jeg forresten forelsket igen. Jaja, det er jeg jo hver weekend kunne man påpege og det er da heller ikke nogen speciel stor hemmelighed, at min indre psykolog for lang tid siden har påpeget at det er en følelse jeg uproportionalt, fuldstændig overlagt higer efter, men aldrig opnår, fordi mit kvindeideal er en ulækker blanding af hende her og hr. Ovesens mentale stabilitet. Kærligheden er i sandhed en lummer lobby, men ikke desto mindre har jeg altså nu kastet min Werther på den her:

Tænk sig at finde kærligheden på internettet. Nå, fuck it, der er stadig et par uger til min postordrebrud kommer til Danmark. Noise på musikcaféen i aften anyone?

På Gentagen Opfordring

Helt ufattelige festmennesker. Pionerer udi alkoholtolerancen; tabere af Mandagschancen. Uden omsvøb, uden omtanke, netop som vor protagonist hjemvender, både hint og dette netop i tide...

THE OFFICIAL MARTIN ØRUM MUSIC VIDEO:

I skrivende stund er jeg en åndeløs dronning af mit eget Ithaca, en kuriøsitet i vinduet, en glemt åbenbaring, en tabt ørering, knas på linien og sne på skærmen.

knækbrød,

Whiskers Whaffleton Ovesen