lørdag den 17. april 2010

This is not a lobster!

Her er min nye yndlingsvideo, der definerer det sublime, fordi jeg ikke har sjælsstyrke til at blogge om numsepiger:



Til gengæld fandt jeg ud af, at Robert Musil i 1936 skrev et æbleboys-indlæg, så jeg lader ham blogge om de mystiske kvindfolk:

PIGER OG HELTE

Hvor er I smukke, I Tjenestepiger med Bondebenene og de rolige Øjne, som faar en til at spekulere paa, om de undrer sig over alt eller intet?! I trækker af med Herskabets Hund i Snor som med Koen i Tøjret. Tænker I paa, at Klokkerne nu ringer i Landsbyen, eller tænker I paa, at Biografen nu begynder? Det eneste sikre er, at I paa en hemmelighedsfuld Maade føler, at der lever flere Mænd mellem to Gadehjørner i Byen end på hele Landet, og I vandrer hvert eneste Øjeblik gennem dette Mandkøn, selv om det ikke tilhører jer, som gennem en kornmark, der slaar om Skørterne.
Men tænker I, mens jeres Øjne lader, som om de ingen Ting vidste, paa, at det er en Mand, I trækker af med i Snor? Eller lægger I slet ikke Mærke til, at Puk er en Mand, at Rollo og Tiger er Mænd? Tusinde Pile gennemborer deres Hjerte ved hvert Træ eller Lygtepæl. Mænd af deres Slægt har efterladt den knivskarpe Ammoniaklugt som Tegn paa samme Maade, som hvis man havde stødt Sværd ind i et Træ; Kampe og Kammeratskab, Heltemod og Hengivenhed, hele Mandens heroiske Verden udfolder sig for deres snusende Indbildningskraft! Hvor løfter de ikke Benet med en krigerisk Hilsens frie Gestus eller med samme Heltesving, hvormed Armen løfter Ølglasset til hilsen ved Gildet! Med hvilken Alvor foretter de ikke deres Tjeneste, der er saa godt et Drik- og Renselsesoffer som noget! Og I, Piger? Uforstående haler I dem efter jer. Trækker i Snoren; under dem ikke Tid, uden saa meget som at se jer om efter dem; ænser dem ikke. Det er et Syn, som giver en Lyst til at stene jer.
Brødre! Paa tre Ben hinker Puk eller Rollo bagefter disse Piger; for stolte, for stærkt saaret i deres Stolthed til at hyle om Hjælp; ude af Stand til anden Protestend til egensindigt, haardnakket, i fortvivlet Afsked ikke at lade det fjerde Ben synke ned, mens Snoren stadig haler dem videre. Hvilke indre Hundesygdomme kan ikke opstaa som Følge af Slige Øjeblikke, hvilke fortvivlede neurasteniske Komplekser rummer de ikke! Og Hovedsagen: mærker I det sørgmodige kollegiale Blik, Hunden sender jer, naar I overværer en saadan Scene? Den elsker jo ogsaa paa sin Vis disse uforstaaende Pigers Sjæl. De er ikke Hjerteløse; deres Hjerte vilde blødgøres, hvis de vidste, hvad der foregaar. Men det er netop Sagen: de ved det ikke. Og er de ikke netop af den Grund saa fortryllende, disse træghjertede, fordi de slet ikke forstaar sig paa os? Saadan taler Hunden. De kommer aldrig til at forstaa vor Verden!

mens vi venter på Plovens indlæg, det har han nemlig lovet

Så chill!







lørdag den 10. april 2010

The rumor said: Bajer

Fuuuuck hvor er jeg bare træt!

Jeg har været alt for vågen i en lummer kagebagende metodefags-svuppende humaniora-syrebadsverden, og bare slet ikke gjort ting ved det. I skrivende stund befinder jeg mig på et varmt kontor i midtbyen, fordi Internet og jeg er gået fra hinanden, og spiser peanutbutter, medieret af noget Schulstad kalder Gulerods brødhapser. Jeg er for træt til at hapse noget, og det har sin indflydelse på oplevelsen.

Min allerbedste kællingeven satte ord på vores forhold i dag, og det viser sig at det vi har bare er "sjov", hvilket giver ligeså meget mening for verdens-dybt-berejste (ha ha) mig, som ca. alle andre dertil anvendeligt relevante adverbi. Den sætning tror jeg ikke virker, men der er langt tilbage, og min cursor er træt. Helt uigennemskueligt i tonen på dette indlæg, er det, at jeg er ret entusiastisk omkring dette. Thi jeg ville da være på dybt fostervand, hvis det jeg havde med nævnte hippie-approksimerende pige kunne klassificeres som "alvor". Bange for commitment (nej Google Translate, din kulturblinde ordluder, 'engagement' er ikke det samme), joo dekku man da måske GODT lige argumentere for.


Jeg har delt en repræsentativ brøkdel af min sindsyge (og en usund dosis -fili overfor Star Wars) med denne pige, og det at jeg stadig vågner i hendes seng med jævne mellemrum, burde virkelig bare flå mig ned på knæ, og få mig til at sætte et eller andet stykke metal fast til et eller andet, i håbet om at det kunne cementere vores skæbne i hinandens favn. Den gamle mig, på HTX, der havde giftet mig med min toaster, havde det ikke været for lugten af brændte pubeshår, havde ikke kunnet sætte sig ind i ideen om et forhold, der ikke havde til hensigt at forskanske fremtiden mod den krybende tsunami af knusende ensomhed. Det er rart at vide at man stadig kan nå at blive voksen, selvom man spillede Woorcraft III da startpistolen lød, og man kom lidt sent igang.


Dagen trækker ud, og jeg skal sgu se på den der verden de holder sig derude. Jeg vil ned på togkirkegården og læse lidt i min allerbedste forfattervens nyeste bog, ovenpå en togvogn. Jeg tror ikke man må, men hvis Banedanmark vil have mig ned, skal de enten klatre op på vognen og fordrive mig, eller argumentere konsistent for at jeg ikke må være der, og jeg tror ikke de har personale ansat der er istand til nogen af delene. Hvis der drikkes i aften, så ring til mig, men forvent den dybe rumlen af min katatoniske snorken.

fredag den 9. april 2010

Fredagsblaaaargh!

Nu glæder jeg mig til snart at kigge på jer allesammen igennem tinted brilleglas, fordi kyllingen skinner. Vi skal allesammen bare go mad i go' mad, og rødvin på Kiffen og Ørum bagpå cyklen; og når solen skinner på fregneministeren, så ved I godt hvad der sker.
Steffen og jeg skal bytte shorts og stole og sole på et tag med boomblaster og ræsende forholdsord, ingen sko i sokkerne og en badering om mavsen.
Jeg kan næsten lugte persillen, drenge. Sommer kommer og vi er lige ved og næsten ved at have råd til at kunne købe billet til den.
Nu skal jeg i fredagsbarn og have øllers, og jeg håber at Thomas kan stå op, så vi kan danse med piger med dreads i aften.
-Varanen Jummi

mandag den 5. april 2010

Player uden grænser

Kærestesorger? Den kan jeg ikke klare. Her skal elvermedicin til. Men vi bør måske alle droppe kvindfolk, som den regnvåde badmintonspiller, og flytte til Panama og synge i drengekor. Eller bare gense Reprise og tage med Camilla Martin og de andre spedalske til Built to Spill i Oslo d. 28 maj?

Når helios er herre meget trøffel? Kom alle til lummerlandlige omgivelser i en fart og drik tyrkiske øl med et par søde tomater. Pesto på blusen. Af med båwsen. Sommer.

Men nu. Nu må du nøjes med at billede af en gal hest: