Med høj feber drager jeg d. 22 juli afsted til Paris, city of such Lisbeth, for at se Tom Waits og for at drikke fransk vin med Krillbabs Krom-Krom, Plov-Plov, Tullen og NC.
Hurtigt bliver vi indlogeret, og der går ikke længe før Plov-Plov synger
from Paris to Berlin and every disco, every gym til alles store glæde men også overraskelse.
Dette indlæg handler om hvordan danskere forholder sig til at drikke sig fulde i fremmede egne, og da Tom Waits kurerer min influenza torsdag aften, er vi alle klare til tipsyness
en masse.
Det er en god idé at kunne fransk, hvis man skal til Frankrig, men det er ikke nødvendigt. Et spisested som Pomme de Pain udtales af Krom-Krom Pump the Pain til de lokales store rysten-på-hovedet. Ikke desto mindre avler misforståelsen en dans og scorereplikken
would you like to pump the pain? Det må allerede her nævnes, at den ikke har virket endnu.
Fredag går vi så selvsagt i byen. Vi forsøger at komme ind på diverse trendy natklubber men vi bliver mødt af sure dørmænd, der fortæller os, at vi skal have piger med for at komme ind (er det ikke meningen med at gå i byen, at man IKKE har piger med ind?).
Det der så sker, det er, at vi går og går og går og forsøger flere steder at blive lukket ind. Langt om længe bliver vi så lukket ind på et diskotek. Til vores store forbavselse opdager vi hurtigt, at der nærmest kun er hankøn på dette sted. Og ikke nok med det: på storskærm vises en film med en mand, der leger med tissemanden, mens han er i bad iført leopard-trusser, der selvklart hurtigt rives af (ligesom tissemanden). Galskaben stopper ikke her. Det viser sig, at de på denne bøsbar har et bad midt på dansegulvet!!.. så man kan, hvis man vil, gå ind, tage sit tøj af, masturbere og få lavet en live film? En af gaynattens helt store overraskelser, som guidebogen ikke meldte noget om.
Quelle deroute! Ok, vi overvejer – fordi der regner – at nuppe en øl men beslutter, at vi nok hellere må drage videre.. her ses nabo-diskoteket, og vi kan hermed konkludere, at vi er i bøssekvarteret.. vi tager hjem..
Lørdag tager vi ud til Eiffel-tårnet med urimeligt meget vin. Her møder vi Martha og Olga fra Moskva. Olga tager det skæbnesvangre Lynard-Skynard billede.
Jeg opdager her, at når jeg drikker rosé-vin danner blodansamligner på min venstre kind et perfekt miniature-Afrika. Det er helt klart noget jeg vil tage med til Aarhus i forbindelse med, at jeg nu skal søge arbejde. Hvis du synes det er utydeligt, er det nok fordi, du ikke har nogen fantasi.
Det der skulle ske, det sker, og da vi senere møder nye, flinke franskmænd fornemmer jeg pludseligt, at jeg skal brække mig. Jeg forsøger at gå lidt væk, men da jeg brækker mig, ser jeg, at Plov-Plov står og peger på mig. Tilgivelsen sker dog umiddelbart efter, da jeg hører, at han har fortalt vores nye venner, at jeg brækker mig yndefuldt.
Her ses et fødselsdagsbarn på druk med dagens gave fra vennerne:
De næste mange aftener foregår langs Seinen, hvor der er live musik og hygggelige mennesker i alle aldre, der drikker vin og har det rart sammen. Det er måske verdens bedste diskotek (da Hot-Dog Bar jo netop er en bar).
Mens vi sidder langs Seinen ved Notre-Dame en aften, nævner Krom-Krom, at han hellere vil have en mus i munden end en rotte på foden, hvilket får alle til lige at tænke sig om; hvad vil man helst? Senere fortæller han mig at jeg har
the face of a hero, hvilket selvklart varmer mit hjerte.
Krom-Krom kommer senere på aftenen til at lande med sine lår på et rækværk i forbindelse med en tissetur. Da han kommer tilbage siger han, at han er glad for, at det skete for ham og ikke Plov-Plov, fordi Plov-Plovs tynde, ioniske lår ikke ville kunne klare mosten. Det er egentlig både poetisk og næstekærligt.
På metrostationen på vej hjem en aften møder vi en gal – men venlig - kommunist, der meget gerne vil smide Sarkozy ud foran skinnerne og overtage – ikke landet – men Carla Bruni. Lisbeth over politics.
Metrostationen er også stedet hvor Plov-Plov betaler en Kit-Kat i en automat, hvorefter den sidder fast. Da Krom-Krom foreslår, at han kan tage en af NCs M&Ms bliver han mødt med ordene
hold din kæft, hold din store kæft. Plov-Plov kan i sandhed blive en meget sur mand, når han er fuld og ikke får sin chokolade. Metroen er ligeledes stedet hvor Plov-Plov og jeg møder en kvinde med et wakeboard med Johnny Depp!
Sidste aften i Paris sidder vi – igen – langs Seinen med utrolige mængder vin. Her møder vi flinke lokale. Bl.a. to herrer, der fortæller os, at de er
going to Bastille to make a revolution. Jeg ønsker dem held og lykke – og mener det.
Paris is a moveable feast! Du har ret, Hemse. Vi skal afsted næste år med guitar, congas og
a whole lotta love..
But be careful with that shit. Vi af alle kender følgerne. Vi har virkelig, virkelig drukket Camronphone i en uge:
