mandag den 5. maj 2014

Kære Det elektriske barometer

For en måned siden mødte jeg en pige til en fest. Jeg var på vej hjem, men vi faldt i snak, og hun var så sød, at jeg besluttede mig for at blive. Det endte med, at vi kyssede og snakkede indtil klokken fem om morgenen, og jeg fløj hjem på en forårssky. De seneste uger har vi skrevet hver dag, gået ture og holdt i hånd. Vi har haft det dejligt sammen, hun er sød og sjov. Jeg føler mig helt afslappet, når jeg er sammen med hende.

I dag fik jeg en besked fra hende, som gjorde mig trist. Hun skrev, at hun kunne mærke, at hun ikke havde sig selv med i det. Vi kunne være venner, men ikke mere end det. Endnu en kærlighedshistorie, der slutter før den overhovedet begyndte. "I know it's over, and it never really began."

Det værste er ikke, at hun ikke har lyst til at kysse mig igen. Det værste er, at jeg kan mærke, hun har ret. Jeg havde heller ikke rigtig mig selv med i det. Ikke sådan som jeg tror, man skal. Det har jeg måske aldrig prøvet. Hvis jeg nogensinde har været forelsket, har jeg i hvert fald glemt det. Jeg vil så gerne forelske mig, jeg vil have en kæreste, og jeg vil opleve kærligheden - ligesom i filmene og sangene, og ligesom jeg tror nogle af mine venner oplever. Også selvom det betyder, at jeg får knust mit hjerte. Nogle gange kan det virke værre, når man ikke engang får lov til at få knust sit hjerte.

Venlig hilsen
Den triste


5 kommentarer:

The Gunslinger sagde ...

Kære Triste

Tak for dit brev. Jeg tror vi allesammen har prøvet at være i tvivl om, hvad kærligheden er for en størrelse. Og nogle gange kommer man måske i tvivl, om man nogensinde kommer til at finde ud af det. Når det er sagt tror jeg også det er vigtigt, at man ikke presser på for at "opleve" ægte kærlighed eller forelskelse - også selvom det er svært, når man bare gør rundt og føler, at alting løber ud i sandet. Det er noget der nok skal komme, og når det kommer, så ved man det!

Måske er der heller ikke så mange, som du lige tror, der har prøvet at være "rigtigt" forelsket? Min erfaring som almindeligt menneske er i hvert fald, at folk går og tumler med en masse problemer, som de ikke sådan lige vil vise frem. Jeg tror man skal huske, at forelskelse ikke sådan lige kan gradbøjes. Måske har den pige du skriver om heller ikke prøvet det - måske ville hun også gerne blive forelsket i dig, og måske er hun lige så ked af, at hun ikke kunne blive det, som du er?

NÅR du møder en pige, som du virkelig bliver forelsket i, og det bare føles helt rigtigt, så vil jeg råde dig til at glemme din frygt og hoppe i med begge ben. Hvis hun også er forelsket i dig er jeg sikker på, hun nok skal fortælle dig det, hvis hun kan se hvor meget du betyder for hende! Jeg er helt enig med dig i, at det er i sådan nogle situationer, at det er bedre at risikere at få knust sit hjerte end slet ikke at mærke det. Held og lykke - og husk nu, at kærlighedens veje er uransagelige!

Hilsen
Den almindelige

niels ung sagde ...

Hej Den almindelige.

Tusind tak for dit svar. Det lyder helt rigtigt, og jeg vil følge dine råd.

Hilsen
Den markant mindre triste

Maffe sagde ...

lolfags

B.S Hermandottir sagde ...

Glem ovenstående Herning kommentar

Tak for det mest ærlige indlæg på Æblern i nyere tid, noget godt vil ske før du ved af det :) Love

Peter Møller sagde ...

Mine følelser er enige med Niels.

Det er ligesom når en rocker ikke engang gider tæve en. Nogle gange vil man bare gerne have lov til at spille med high stakes.