Tuesday Morning Murderous Rage

Et eller andet sted kan jeg godt se hvordan det - på samfundsplan - kan virke som et sympatisk initiativ, med borgernes bedste vel i sinde, at opstille en krybskyttefælde for cyklister, ved Rådhuspladsen i København. Det blev i hvert fald forsøgt mig forklaret, af den flinke politibetjent der bad mig betale 1000 kr. for, i min afgrundsdybe hubris, at køre henover et fodgængerfelt med ca. samme befolkningstæthed som Svalbard søndag formiddag.

Jeg kan også godt se at en færdselslov på et par måder giver en lille smule mening. Og at jeg selv er et dødeligt projektil på min cykel, skulle man komme mig i vejen, bevares. Der hvor kæden hopper af, og jeg ikke undslipper at høre Grima Wormtongue hviske verdens undergang i mit øre, er der hvor JEG, som muligvis den mest kompetente cyklist på hele Christianshavn, skal gøres til eksempel for den fodgænger-lemlæstende armada af pubertets-spastoide dødsdrevne teenagere, der alligevel er immune overfor enhver statslig afretning.

Det er lettere uheldigt at jeg skal stemme i dag, for den krydsfæstning kunne godt komme til at tilfalde Liberal Alliance. Med mindre altså jeg finder et andet parti der i endnu højere grad går ind for statens totale demontering. Det trafikDanmark har brug for er ikke flere slavemoralske spidsborgere, der troskyldigt venter på at den højhellige farvede pære giver dem lov til at passere. Det er relativt opmærksomme mennesker der tager stilling til hvorvidt vejen foran dem er en pulserende blender af øjeblikkelig død, og reagerer derpå. Og det gjorde jeg. Og derfor har jeg lyst til at dræbe alle orker.