fredag den 25. maj 2012

Owie's animal planet, eller: To ristede med det hele og et konsortium af blæksprutter

Hoj sol for Gud ved hvilken dag i træk, man bevæger sig simpelthen anderledes, det er svært ikke at spankulere, selv sarthuder som jeg under en ubetænksomme sol. I dag her til morgen byder gaderne omkring torvet på horder af turister, mange asiatiske af tilvirkning. Jeg wiki'er collective nouns, faktisk anvendte gruppebetegnelser for forskellige dyr, bryder mig mest om a nursery of racoons. Bare de følelser det vækker?

Turister er hverken a wisdom of wombats eller a marmalade of ponies - måske a maelstrom of salamanders? De er i hvert fald individer med en agenda (fotograferer mig foran denne, foran hin), men har mysticistisk samhørighed med deres flok, selv når den konvergerer med andre grupper. De glider rundt mellem hinanden på bispetorv, salamandre nok ja?

Selv er jeg af en anden disposition. Damper gerne rundt lidt for mig selv inden vi mødes, os blege dybhavskræ der funderer lidt over skægmode. Sådan her sad mit for eksempel da jeg vågnede:

Deler solcreme, how come it's summer 
and remoulade-season hasn't begun?

I nat har jeg drømt om mærkelige utydelige sedler i min postkasse. I dag her til morgen lå der et afslag fra Pablo og Co. i postkassen. Det betyder: når jeg tager til København for at vride mig selv om til en bunke dokumenter, så må jeg gøre det uden institutionelle Blåstempeler. Det må blive sådan her: En blå kande kaffe og skulderen af led, stemme mig mod dørkarmen og lave grimasser af telefonen indtil der vokser skuffer ud af den. Små flyvebreve i binærkode, hvor er du? Faye Dunaways alder? 

Lige nu vil jeg spise en af Peters boller (AD NEJ HVAD), måske med smør (AD NEJ OK LÆKKER), geare op til en dag under samme sol der nærer orkidéerne og afsveder turisterne. Jeg håber vi ses og jeg tror at det sker. 

Knækbror.


2 kommentarer:

niels ung sagde ...

LOL pablo må være drunk.

VICTOR HELTE

missing u :-)

Peter Møller sagde ...

Mine boller blev tilbudt scholarship på forfatterskolen, men de gad slet ikke.

Ej, det kedes der sgu af høren at, herfra :(