Glæden ved det der er quotable as fuck

KL. 11.??: I guder, hvor er det ved at være en rum tid, siden jeg har skrevet noget på Æbleboys - udtaler jeg i mit eget hoved for lidt siden. Så nu er jeg ved via EDB at hente et Tumle-tape om piger (håber) og tænker på, at det bliver helt usandsynligt dejligt, når Makki-mon og undertegnede igen skal drikke vin i den gode sags tjeneste (hvilket kun kan siges at være længe siden, såfremt man medtænker en ganske bestemt opfattelse af termer som 'smertetærskel', 'hyggedruk', 'discountvarekæde-knowledge' osv.) Kl. 11.43: Jeg har fundet ud af, at mixtapet handler om piger. Kort efter følger en ret forudsigelig men alligevel fin tanke om, at jeg har meget lyst til fjol i aften, og jeg vil have andre med ud i krystalsumpen, og det er længe siden jeg har følt mig sådan rigtig æblet, og det er ikke engang min fødselsret, men jeg kan godt lide lyden af det. Det handler om hvordan det føles lige inden det larmer nok til, at man begynder at finde tanker, man troede man havde glemt. Kl. 11.56: Jeg graver båndet. Her er noget jeg lige har skrevet: Når jeg ser de ting du har i dine rum tænker jeg på ting jeg selv mangler derefter tænker jeg på om de ting jeg mangler er ting jeg har brug for jeg har så tænker jeg på om de ting jeg ikke har er ting du har brug for eller om de ting du har bare er ting jeg ikke har brug for jeg har. Nogle gange ryger man to cigaretter uhørt hurtigt efter hinanden af to omgange. Der er et uopdaget potentiale gemt i de omstændigheder, der er forbundet med at skulle gå udenfor og ryge, fordi der er en bestemt fold af verden derude, som fremstår velkendt, men som situation varierer den på øjeblikke i det uendelige, uden man opdager det. Det er en form for tristesse og en meget uholdbar form for nature morte. Det er også som om man foretager sig noget, og det kan bruges som en slags undskyldning. Kl. 12.08: Båndet gør mig mere glad end trist. Nu skriver snart til Tumle. Jeg håber vi ses på et landkort.