Staten af Platon, et udsnit

Platon: Nej Lysias, men hermed afdækker du selv samme problem som jeg hele tiden har forsøgt at italesætte. Det er ikke al medicin man tager fordi man er syg. Noget er forebyggende, andet helbredende. Det er det jeg mener med klasserne guld, sølv og bronze.

Lysias: Men eksistensen af medicin implicerer i sig selv sygdom, det må du da give mig, om noget!

Platon: Ikke mere end sult ved for lang tids faste er sygdom, eller Gudernes fravendelse efter mangel på bønner er ligeså. Hvis idealet er det sunde, og vi fremmer det sunde ved at styrke den, er den potentielle svaghed, eller sygdom, ikke udtryk for nogen last. Jeg anerkender dog din skepsis, og sætter pris på din insistens på klarhed, min kære Lysias.

Lysias: Selvfølgelig, det fremstår tydeligt når du formulerer det således. Dog har jeg et enkelt spørgsmål, der relaterer til hvad du sagde før. Hvis det gode er godt i sig selv, og en mand af slet karakter ikke-

Sokrates: MIN PIK ER LIGESÅ LANG!

Platon: ...

Lysias: ...

Platon: øhm. Som jeg sagde-

Sokrates: SOM BRØNDBY STRAND!

Lysias: ...

Platon: ...

Lysias: Ja... Det jeg ville sige var at hvis den gode mand er god så, øh.. så medfører den onde mands gode gerninger, som i gerninger der i deres tecne er gode, men i deres arche er onde, en teoretisk forbedring af fremtidige gode gerningers, øhm... omstændigheder.

Platon: Jeg ved ikke helt hvad du mener.

Sokrates: Platon.

Platon: Du mener at manden af slet karakter, i sin effektivitet, kan være en konstruktiv kraft? Dertil, min kære Lysias-

Lysias: Det er hvad jeg mener, ja.

Sokrates: Platon.

Platon: Så forstår jeg, men du overser en pointe vi allerede har dækket tidligere på aftenen. Nemlig at den slette mand, analogt til en sygdom, kun kan fordærve. Ligesom en sygdom kan forårsage kropslige forandringer der på kort sigt virker gavnlige, og en mental fokusering der ved første skue virker gavnlige-

Sokrates: Platon.

Platon: -så... så, øhm, er det kun i en tilstand af sundhed at sådanne fordele kan prissættes. Og kun i den sunde tilstand at deres årsager med præcision kan fastslåes, og gøres til genstand for læring. Så du må se-

Sokrates: Platon.

Platon: Ja! Hvad?

Sokrates: Min pik er lang.

Platon: Ok. Så du må se, min kære Lysias, at-

Sokrates: Ved du hvor lang?

Platon: Du må se, at det kun er ved at aspirere til det gode, at vi opnår det ægte gode. Der er ikke nogen genv-

Sokrates: MIN PIK ER LIGESÅ LA