søndag den 27. februar 2011

Er Roskilde varm? Eller er varme Roskildsk?

Sidder her i Ghana, hvis lummerhed udlumrer de lumreste stunder i Lummerland. Brugte 12 svedne timer igår, på at male en skole (og mig selv), og kom i den lumre forbindelse så meget i Roskildestemning, at jeg udfordrede en giraf til ølbowling. Dertil viderefra og nutil i dag, hvor jeg endelig igen hænger fast i dette Matrix af net, og derfor kan konspirere om at købe en billet til en festival der er Roskilde og hedder Roskilde. MEN SÅ!

Der er noget der hedder indgangsbooking, hvilket gør at man kan gøre sådan at det bliver gjort at man bliver booket, for indgang. Vist 10 timer før man ellers kan komme til at vente på at hegn vælter foran hegn. Så var det jeg tænkte, thi jeg tænker altid, at det skulle man måske gøre, og så var det jeg også tænkte, at det skulle måske snakkes om. Og jeg er her, og i er langt væk (kommer i ikke snart hjem?), men vi kan vel godt forføre en dialog til trods?

http://roskilde-festival.dk/praktisk/camping/indgangsbooking/

Skal vi ind af den indgang, og i så fald, skal vi ind af den indgang inden den gang, hvor alle andre skal ind? Det er måske tidligt, men i Ghana er Roskilde faldet tidligt i år, og i år køber vi billetter i tide, og stresser ikke os selv og hinanden som sidste år. Hvor skal vi ligge, hvem løber, hvor mange dværge kan der balancere på et kappenålshoved, samt andet. Det har brug for at blive vidst.

PS: Hov, nåja:

3 kommentarer:

Baguetten sagde ...

vild med triggeren

Lasse Laks sagde ...

Tak for gaven, Peter! Indlæg følger. Roskillsss for sures.

5,9 sagde ...

Råskide er en varm kartoffel hvor jeg bor :-() Ær det så'n nogt mæd at di bæste områdr blir udsoljt først og mann derfor ska vær hurti ude med den billetkøb dah,? WHAT'S THE SYSTEM(overlord)?