fredag den 10. juli 2015

hvordan staver man til maiken? majken?

Fra mit håndklæde kan jeg se to veninder på platformen ved badesøen, den ene sidder ved kanten og griner mens den anden kæmper sig op (som en hvalros, siger Majken senere). Allerede der opstår der en eller anden forbindelse, jeg ved ikke om vi ser på hinanden eller om det bare er mig. Da Maiken går forbi mig smiler hun, måske fordi mit tømmermændsretardoface har noget sympatisk over sig, min muskulatur er ikke under kontrol.

Jeg hører dem snakke, de er norske og jeg siger efter et stykke tid, er I norske? Jeg laver en parodi på en nordmand som får Majken til at grine og hun laver en på en dansker som siger lækkert. Der er noget ved hendes humør jeg ikke kan stå for og der er noget i mig der smelter når hun siger: du er så morsjom, eller: du gjør meg så gla.

Nico ligger tættest på hende og han er med i samtalen og noget får mig til at holde igen, jeg tænker det er fint hvis Nico kan score hende, det vigtigste er at hun ikke forsvinder, jeg siger til ham at hende der hun er en keeper. Jeg drages af lyset men måske tænker jeg det er farligt, jeg vender i hvert fald på en måde om.

Han får hendes nummer og de aftaler at mødes ved G-tårnet kl 14 og jeg hægter mig på. Jeg er glad da vi møder hende og rørt over at hun har taget to papkopper med kaffebaileys med til os. Vi ser en akavet Susanne Sundfør-koncert og fører korte akavede samtaler, der er noget ved vores velvilje der gør det klart for enhver at vi på en eller anden måde vil det her. Efter koncerten er jeg lige ved at blive væk med vilje selvom det nu står helt klart for min underbevidsthed at jeg er vild med hende.

Da vi har danset til Marie Key flyver jeg ud i eftermiddagens mørke, langt væk fra ilden og lyset som er Maiken, og det er nok først mandag det går op for mig hvor monumental en brøler jeg har begået. Jeg bruger i løbet af ugen en femten-seksten timer på at prøve at finde Majken online og det virker ikke, jeg kimer Nicolais slukkede telefon ned for at få hendes nummer.

Torsdag aften tænker jeg stadig på Maiken og uforløsningen er ikke til at rumme. Hvor langt er der mellem stjernerne? Hvor stort er mørket mellem de bål der brænder? Jeg hører "Re: Stacks" og åbner en øl og skriver teenageprosa.

3 kommentarer:

Lasse Laks sagde ...

hvordan staver man til baby, you'll be fine, altså.

sommer og sunshine reggae.

svovli sagde ...

Fuck ikke at vide om i eller j :(

Men hvis det er tr00 love så finder du hende! Du har al Hifi og Internet i Danmark til rådighed! Mangler der ikke bare at Nicolai tager sin telefon?

niels ung sagde ...

hehe, indeed - også bare manglede måske især at overkomme de der postroskildeblues

taaak :)