Hvorfor er der ellers træer?

Klokken er sent og jeg er fuld. Min afskedsfest er netop ebbet ud i partygames der går ud på at løfte mennesker og hinanden, og jeg prøver slukøret at sende en SMS til en pige der er taget hjem, fordi hun har søde tænder, hvis det giver mening. No credit. Det er onsdag, no credit in the party bank either. Jeg bliver fuldt fuld hjem af en mand hvis selskab behager mig i ca. samme grad som en musvåge i underbowsen. Der er en saks i min taske.

På vej op af mit hotels indkørsel holder mine ben op med at gå, og jeg står i et sekundært mangefold og svejser de tanker sammen, som har brug for ikke at glide fra hinanden over de næste 25 minutter. Jeg vender mig om og går den anden vej, tilbage mod et dødeligt såret natteliv. En baggård opsluger mig og jeg siver uset gennem det lumre kristne lorteland som jeg vist, i den tale jeg slet ikke gad holde, kaldte for noget lignende. Jeg fødes ud i en jordmark der udspændes mellem et hus hvori jeg hører der er mejt politi, og mit mål. Et hegn. Bag hegnet ligger en baggård tilhørende en restaurant, hvor mange vindtørre frysepizzaer er blevet fortæret af hvide mennesker uden hang til det Ghanesiske køkken.

Hegnet vibrerer svagt ved abens demente gyngen frem og tilbage i kæden. Hun hedder Eugina, hader stole, og piller altid skallen af jordnødder før hun spiser dem. Jeg er ret sikker på at hun er sindsyg, i hvert fald polær. Jeg tager mine sko af og lusker nærmere. Saksen knaser, den er fuld af sand. Hun plejer godt at kunne lide mig, men jeg har også som regel mad med. I aften serveres der kun frihed (sikkert med jagt og drab til dessert, men det tænker vi ikke på nu ikke nu lige nu kun på tanken om at aber i Afrika skal kunne klatre i træer hvorfor er der ellers træer?), og det spises med en saks. Jeg overvejer kort om ikke en saks kunne erstatte en kniv i en lang række måltider, men måske jeg bare skulle befri den her abe og gå tilbage til mit tomme hotelværelse, hvor der kun ikke ligger en pige fordi hun var bange for at hun kunne li' mig FOR meget, og det ville være en nemmere afsked hvis hun bare skred over to ord og et kram. Meget nemmere. Ca. ligeså nemt som at overbevise en abe om at man ikke har den ondt i sinde, når man står og truer den med en saks.

Eugina stirrer på mig på den der måde som en hund nogle gange stirrer på mig, når jeg klør den det forkerte sted. Det er et blik der siger "ok. ok. ok. ok. ok. ok. DØ!!!" Hun absorberer min hånd i en hyperaktiv og aggressiv omfavnelse, og hendes små primordiale tænder synker ned i det bløde kød under tommelfingeren. I en eksplosiv ombestemmelse flyver hun tilbage på hegnet, og begynder at gynge frem og tilbage i kæden. En hund gør. Blodet løber ned over mine fingre, og falder ned på jorden, det' for nemt he he håber ik' de har CSI hernede. Jeg stirrer på aben og overvejer at plan A gik ud på at aben ville sidde helt stille, som jeg bragte poleret stål indenfor 1½ cm af dens røv. Nej, det er ikke rigtigt. Plan A-F var hver sin pige. Plan G var smooth monkeysailing, og plan H var at falde i søvn på mit hotelværelse under planlægningen.

Jeg kan ikke blive ved med at vente. Jeg kigger til venstre, og der står en mand og kigger på mig. Fra min bows kvidrer en musvåge og jeg ånder ud. Han sender mig en SMS "u need to leav there peter u will get urself lynched". Jeg skriver tilbage, "relax", men har stadig ingen credit. No credit in the monkeybank. Aben kravler op på hegnet og kigger på mig igen. Jeg stikker dumt min hånd frem og lader den hapse endnu en luns. Ved ikke hvad der ellers er at gøre. Den bider og gynger videre.

Jeg kan ikke blive ved med at vente. Hvis abetænder kun gør 1d4 plus strength modifier (+1) skade, findes der en løsning, og den tager ikke tolv minutter. Jeg læner mig ind over hegnet, dybt in the monkey danger zone. kæden sidder fast ca. på midten, og jeg strækker mig ned efter den. Min hånd glider langs kæden, og aben spræller som mine pullerier forstyrrer dens svingbane. Jeg løfter den op over hegnet og belønnes endnu engang med et rabiespotentielt tandkys. Så slapper den af, og jeg overvejer om jeg egentlig ikke er for fuld til at forsøge mig på zero-g saksekirurgi, så tæt på aberøv. Helt sikkert jo. Saksen glider ind i hulrummet mellem reauv og harnisk, og aben sprinter kort derpå ud over savannen uden et eneste blik over skulderen.

Jeg går hjem og overvejer ikke hvor mange mennesker der bliver bidt af den abe før den bliver slået ihjel; hvor mange problemer hvide mennesker får på The White House i fremtiden fordi de godt ved at vi syns det var synd for hende; hvor mange år jeg har frarøvet hende; hvor stor chancen er for at hun bliver ramt af en bil; hvordan utilitaristen havde tænkt sig om den ekstra gang som jeg ikke havde råd til. Jeg tænker kun på at i Afrika burde aber klatre i træer, hvorfor er der ellers træer?