Et hovede mindre tak

Ææarv!

Sidder i Afrika og håber at det jeg har, bare er brain worms eller et uopdaget skudskår. Jeg kan mærke mit hjerte slå i mit hoved. Fordi jeg ikke kan sove vælgsigner jeg lige Bævleklokken med et hindleg (of good Rohirrim stock he he håber).

Jeg er ved at gå amok. Det passer ligesom ikke ind andre steder, og det passer da minsandten heller ikke her, men jeg hader fucking Afrika. Nej, det er løgn, jeg hader kun dem der bor der, og det de bor på. Jeg vågnede med lorten i morges, hvilket er tidligt. Klokken var i hvert fald tidligt, jeg tjekkede ikke lorten. Fuck, det her giver ingen mening...

De der negere råber af mig på gaden. Der var en der råbte, som spontan livsytring determineret af min bæren på 30 kilo vand: "Yafoo! It's good to see you work like this!"

Like this.

Like fucking this.

Nej, jeg skal være flink. Jeg glemmer nogle gange at jeg kommer fra de hvide menneskers land, hvor tyngdekraften kun virker om torsdagen, og vi der bruger magiske alfer til at trylle alle tunge ting omkring. WOW et kål-friture-KLASK at komme til Afrika, og bruge de her to daskende appendager, der indtil videre kun har fragtet rødvin til og fra min mund, og øl til og fra min rødvin. Vidste i godt at hænder kunne lukkes? Og hvis man spænder de der blævrende dimser der sidder fast på knoglerne, så kan man overvinde tyngekraften midlertidigt?! Let's get off our hoverbeds and start exploring guys!!!

Nej, det er meget at læse ind i én quote. Den næste mand siger: "You like this work, yes. You like the body it gives you!" Seriøst, flere liv blev reddet i morges af de ting der afholdte mine hænder fra at tage kvælertag, end poliovaccinen. Ja, guddommelige Afrika. Fitness.gh.

Den næste kvinde siger: "Yafo! Efoa! APOIJsodghdsfiougjsdphgosdpafjnwsdoiu", og med min sidste trevlede rest tålmodighed venter jeg på endcredits. Jeg står med 30 liter vand, siger "Yea..alright", og går. Hele hendes hønsegård bryder ud i skraldlatter.

AAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHHH!!!!!!!!!!!!!

Ah. Det kan æblebloggen godt klare, ikke? Huha. Skulle lige have luft.

Nej, jeg hader ikke Afrika. Jeg hader deres kulturelle retardation, som jeg burde havde forventet, og som jeg ikke har nogen som helst ret til at forvente skulle være anderledes. De første blå mennesker der kommer til Danmark skal nok også blive dømt for deres hudfarve. Det er, for det meste, gæstfrihed, ikke konfrontationslyst. Når de siger "Whahht maaan! Geeeve me årl yuur maaahnee!", og løber grinende væk, føler jeg mig dog i min gode ret til at blive olm. Jeg var alvorligt forgiftet denne morgen. Havde ikke spist siden aftenen før, og havde arbejdet indtil ud på natten, og igen om morgenen. At min hjerne fødte en kokosnød, og siden gævt er blevet ved, hjalp heller ikke. Men jeg spiste noget, og blev mit gamle høflige mig igen. Ingen headbutts. Ingen raseriudbrud. Ved ikke hvor giften kom fra, men den er der. Jeg kan mærke den, stadig. Måske er det sundt. Istedet for en hane der er helt lukket, løber der nu måske en lille smule galde ud engang imellem. Gav en mand fingeren, da han råbte efter mig på gaden. Sagde "go fuck yourself" til en anden. Nemmere når de fatter spat.

Det var det. Det var Afrika. Gæt hvilken bunke svovl der glæder sig til at blive fejet op og fragtet til Roskilde.