Weekendens Progrom

Jeg rejser for at falde og rejse mig igen. Sådan har jeg alle dage været,

jeg som har kørt med tre instanser af offentlig transport for at nå hertil, på dette Jenses sydfynske kammer, der for alle andre andre ville have været et Raskolni-Room, men i stedet for ham er et hemmeligt ubrydeligt kernehus bevogtet af fuglene i træet overfor vinduet

som har hørt "Ida's Farväl" og set ham spejde ud af det vindue på mest heroisk vis

som har leget Hobbit og gået med øl og urt ud i skoven

som har ladet sig bespise af Møllens kvinder med sundt støv i deres filterhår og smilt med dem, uparfume

som har holdt den samme sene båltale med guitaren to gange mens folk i fleecetrøjer lyttede andægtigt,

og jeg blev ikke tosset af det (der er bare nogle ting man ikke gør når månen kigger)

som har gået bållugtende op ad grusvej navngivet Carl Nielsens Boulevard (jeg troede aldrig dagene kunne blive så lange igen, jeg er glad, så.)

som har løftet en flise i sit hjerte, set det krible af liv derunder

som har følt sig naturlig, og oplevet sig så naturligt at det pludseligt var mærkeligt

som har har tvekæmpet på hængebroer højt under trækroner da det var mærkeligst

som senere har malet sig i hovedet, fordi det var mærkeligt (først med vin på indersiden af hovedet, så med læbestift omkring øjnene og på skalpen)

som telefonerede og væltede i bunkeren under skolens baggård (K.E. Løgstrups Torv)

som vågnede i tide og bød pigerne farvel, men ikke kunne finde det i sit hjerte at rejse selv

som har siddet sammen på en skæv badebros skæve bænk ude over skraldesøen og talt os gale i en sixpack isvafler og en sixpack øl, stadig malede i vores respektive fjæs

som lidt senere på kammeret faldt i søvn til tegnefilm, pizza og remoulade i kroppen

som sov for evigt med munden i Søvand, og som i alle de 12 timer drømte om mit spejlbillede med et tyndt hvidt lag maling i skægget, på øjeæblet og konstant alligevel vågnede til kammerets nu dårlige stillestående Pot-luft og knirken i lænden.

Ollerup i en slags bagspejl således, og nu vil jeg vaske læbestiften af min hovedbund. Og nynne lidt for mig selv over stadig at have lov til at stave eventyr med Æ.