Neujahr, kransekage-style

2008 kradser af, og i den anledning vil undertegnede i morgen gå all-in på party/kransekage-kontoen (mind mig om at skidtet skal bages snarest - og hvile i kold (!) ovn 1 time, no more no less) og bekende mig tilhørende Århus City's finest, æbledrengene på årets sidste dag/aften/nat. Jeg har i året der hælder været underlagt den danske folkehøjskole (Grundtvigs finest) og har måttet suge spitzenklasse-beretninger om diverse tipsy-nights (hvorom der sikkert vil blive sunget på heksameter-kvad langt ind i næste århundrede) her fra bloggen, helt fra fyns land. Som kompensation vil en, mandel-wise (den er norsk), mættet kranse-fætter falde, men der må deles om guldet. Kvaliteten kommer sandsynligvis til at opveje mængden, men lad os lige mindes at opskriften er overleveret af Hr. T. Larsens norske relaterede (fjeldlands-autencitet in your face!)
Lad desuden dette indlæg markere begyndelsen på mine fremtidige bidrag til bloggen.
Stor tak herfra!

Kommende nytårsløjer fra Æbleklanen

Den sidste steg er spist, sildene er smidt ud og det er tid til at skue frem mod den sidste dag i 2008. Der er dømt Odeur Neutralle/Fatalle når Dyrlægens Natkammer og Herdis HermHerm vil være værter for en komsammen, hvor vi drikker os helt i "how will I know" - den klassiske odeur klappeleg, hvor X antal sultne æbledrenge falder i staver til hårsløjfer og krabbekrøller som vor mor lavede dem (i Kurerens tilfælde var det twicern). Her er Gebisbisbøs naturligvis undtaget og jeg kan da i den anledning henvise til en noget så fræk Ib Michael dokumentar om Den Tolvte Rytter, som iøvrigt indeholder mange af samme elementer, til hver en tid.

  Jeg forventer en menu med mindst 60% hvidt brød, da der skal være plads til de våde varer - heriblandt Camronphone, Bævs, Armagöeddon (og et par eksperimenter med Blind Boys samt et tip fra en fyr med en hat af ærmesved der påstod at en drik ved navn Tissi Miss Lissi skulle være det helt store i Litauen netop AS WE SPEAK). Og til alle jer der ikke har læst Heavier Than Kevin i løbet af året kan jeg afsløre at han dør til sidst og at I burde tage at læse en fucking book. 

PS. hold overvægtige pigebørn fra mit åsyn i 2009

PPS. det mener jeg resolut (læs: 7 beskeder i træk er bare ikke normalt) whatever happened mine kære brevduer.

Nytårskram fra Den Gua Gamla Snaphana Hassa Baconsandwichan (jeg griner)

Onsdags credo: stay out superlate tonight

no thinking for a little while.

6 Indlæg du skal læse før du går ind i en dør.

Glædelig LOLidays ønskes alle, store som små, smudsige som rene, Pandebåndsbærere som Loop Troop fans! Undertegnede, den nyindsatte Plankeprez (der mig bekendt ikke har failet endnu!), er i København og har været på plankebaren McKluud juleaften feat. to brødre og et tvivlsomt klientel. Fysisk udslået som man bliver af af drikke med min familie (druk-Kennedys) savner jeg utvivlsomt nogle goder. Så jeg har samlet en række essentielle indlæg (uden smålig skelen til rækkefølge), for at styrke memorabilia-faktoren på vores lilla bloggan! Værsgo dreng.

Menig Hermansens Lidelser
Vi starter way back - Bjallis i trøjen. Det er stream of consciousness, det er poesi, det er hamrende retarderet. Smukt.
http://aebleboys.blogspot.com/2007/08/more-than-deling-med-ulkker-storsm.html

Kurerens fødsel
Flash forward til nutidens HermHerm. Peberkværnende, dødsforagtende Herm. Han beretter om et communikation-fail af Marckromayn, på en dokumentarisk, men patetisk medfølende måde. Afskyeligt men strangely infatuating.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/12/hva-d.html

Kvadratmeter Epoke
Apropos vor Marc - I en lang periode co-prinsesse på Thomses børglumværelse's 12 kvm. Når afstanden er lille, er samværet uhyggeligt intenst. Dette indlæg er et skoleeksempel i nær-uforståelig internness, ham og Thoms imellem... Bygget på dårlig hørelse og lektielæsning, vel.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/08/jeg-starter-i-overalls.html

Roskilde '08
Bloggen fødtes vel med en impending Roskilde Festival in mente? I hvert fald er denne, min egen dokumentation af den for os dybt essentielle Roskilde '08, et stramt produceret film- og billedekstravaganza. Vi bloggede den ass, vi sang hits, vi supersoakede den Ho. Hold udkig efter den nu gamle kending, vores eksistensgrundlag udtrykt i en drink.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/07/ordbogsopslag-blogge-den-ass-at.html

Paris
Mindst ligeså skelsættende var Paristuren.... antager jeg! Jeg var ikke med, men LasLaks' formidling er sublim - begreber som KromKrom, Pump the Pain go KindKontinent udsprang af præcis denne Voyage Superb.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/08/quel-voyage.html

Victor som arbejdsløs
Jeg havde ikke noget job, og ingen udsigter til et. Mine nætter foregik på Aalborgs gennemblæste gader i selskab med promiller galore, mine dage foran skiftevis photoshop og klaveret. Det taler for sig selv:
http://aebleboys.blogspot.com/2007/08/bleboys-tager-medieverdenen-med-storm.html

Således - Julen takker langsomt af, Planken knirker under mig, og jeg ønsker mig intet andet af det nye år end at overleve at stå ved et punchtable og sluge Camronphone. Lad Werther forgå, og Lolcats overtage det litterære marked.

Møssarhz.

Om at møde den 100 % perfekte julemand en smuk december morgen

Slapssvansen og damptromlen drog idag på juleindkøb. Vi var simpelthen forbløffede. Det er nu mærkværdigt hvordan byen er gået fuldstændig fra forstanden og alt handler om brændte mandler og skøjtestunder (kvalitetstid kaldes det). Gimme a break, lilla dodofugl. Som om Mike Sheridan ikke har bedre ting at tage sig til end at spise mandler, mens han er prinsesse på is.
Da vi går midt i byen og får købt 2 midi stik selvom vi udmærket godt ved vi kun skal bruge et, møder vi en mand med hvidt skæg, der kalder sig selv for Frelseren. At han ikke er syg i hovedet men derimod et geni, finder vi lynhurtigt ud af, da han ytrer ordene: "Hele mit Cubase projekt er gået i smadder, og nu går jeg i Body Shop". Vi følger ikke efter, da vi skal skynde os hjem for at spise brød og gøre sulfo rent før vi tager toget hjem til et sted, der virker ret så fremmed for os. Ja, julen er en blanding af familiehygge og David Lynch.

Her mod årets afslutning vil jeg i øvrigt godt forsvare mig selv før Victor uploader et billede, hvor det ser ud som om jeg frygter for mit liv, fordi Bjarke optager Speed 4 med mig i hovedrollen i en trillebør. Hvis vi i dag synes, at manden - dvs. mig - opfører sig som lidt af en tudeprins, er det værd at huske, at han på et tidspunkt befandt sig i reel livsfare.

God jul alle 49 læsere.

Kernesundt kernehus?

Julen er over os! Løb for livet.
For nogle står december måned på arbejde fra morgen til aften, da der er brug for ekstra hjælp til at klare juletravlheden. Det er den kategori jeg selv hører under.
For andre står december måned på læseferie til eksamenerne i januar måned. Eller... Lad mig omformulere: At gå planken ud så mange gange, at BisBis kigger på dig og siger: du drikker for meget.
Denne kategori hører resten af æbleboys-crew ind under, komplet med nærdøds-oplevelser (læg aldrig dit liv i hænderne på Bjarke, når han han står med en avisbudsvogn), og udvidelser til det efterhånden omfattende Æbleboys drinkskort (Blind Boys, here we come).
At kunne se dette impending Ragnarok lidt på afstand, har givet mig en indsigt, som ingen af de andre Æbleboys kan se, da deres evne til at fokusere er reduceret kraftigt i disse dage.
Jeg ved nu, at som de usprøjtede, økologiske sensommerfrugter vi er, vil vi have en storhedstid som ingen andre, og opleve verden skærende klart, med få brune pletter. Men vores forfald nærmer sig hastigt, og vores skønhed vil ikke vare evigt.

In other words: At this rate, we'll die before 30.

Sofrosyne Win? Et credo:

Igår var Døgnrytmedengsen aka Marc og jeg til julefrokost. Alt i baren 10 kr. Dagen før var vi på planken og dagen før det ligeså: her blev vi kaldt hippier af revisorfolk og lolduller på Castenskjold på det hamrende forfærdelige sted, der kaldes Åen. Hvilken kompliment for real.. og så tag dog den Jack & Jones skjorte af, som Martin så fint pointerede. Idag føler jeg mig så ulækker og klam, at jeg har spist cordon bleau, fordi jeg tænkte, det er det eneste mad, der er ligeså hæsligt som mig. Og like meningen med dette indlæg er, at vi lidt godt ved, at vi drikker for meget og for voldsomt, og selv om det ganske rigtigt er så pissefedt at være fuld, så må vi simpelthen have nogle retningslinjer. De følger:

1. Ikke mere rapmusik.
2. Når klokken bliver 3 og valget står mellem Sam's Bar og Buddy Holly, så tag hjem.
3. Alt med måde (word Holberg).
4. Bliv væk fra Tygvej.
5. Lad dankortet blive hjemme. Brug max 100 kr. på en bytur inkl. forfestøl/vin.
6. Hvis der er en bande, der står og hopper på en bil, er det ikke en særlig god idé at sige hey, det er min bil!
7. Det hele skal ikke handle om piger.
8. Kald ikke nogen for hamrende retarderet blot fordi de ikke synes Dylan er fantastisk.

Ja, kære venner, et forslag til besindighedsdruk: kan vi? jeg ved det virkelig ikke.. det må tiden vise.

Kardemommeby, here we come

Nu har jeg levet i 21 år, og aldrig har nogen jul været så mager for mig som denne. Alligevel var fredag et sandt overflødighedshorn af julehygge. Dette er historien om en smuk aften i selskab med Bjallis.
Det hele starter med, at vi går en tur igennem Århus, city of such julemænd. Jeg byder Bjarke på pandekager, vi griner lidt af pensionister og shopper lidt gaver (til os selv).
Det er måske her, at vi får den fantatiske idé, at vi skal snyde os ind i Den Gua Gamla Byan, men vi må sande, at vagtmanden har andre planer med os. Fuck dig, mand, Marc kommer og stjæler din jakke, mens du sover. Heldigvis kender vi Øms. Øms er en ven vi har, der er udklædt gårdkarl i juletiden i Byan, og han får os allernådigst ind. Betalings-win.
Nu er vi i slaraffenland, er det første Bjarke siger, da vi entrerer. Vi går og hygger os i en duft der leder tankerne hen på blandingen hestepopo og kringle, og der er ingen tvivl om, at vi er lykkelige julefjolser for en stund. Vi køber et honninghjerte til deling, og som kringlekvinden bemærker: det er sødt.
Da vi så er på vej ud efter den gua gamla oplevelseswin, sker der noget vi sent vil glemme. Minsandten om vi ikke bliver tilbudt at komme gratis i teater af en gusten og gammel mand. Hvem siger nej til Holberg? Ikke æbledrenge. Vi er nemlig finkulturella. Gustna Olding, som vi vil kalde manden, foreslår, at vi sætter os på balkonen HELT til venstre, så er der åbenbart frit udsyn til skøn jomfru aka skuespiller med store bryster.
Da vi ankommer til teatret, opdager vi til vores store skuffelse, at han har sagt selvsamme til andre mandfolk, så vi må tage til takke med en plads like midt for. (Bemærk: På billedet kan man se lystig, tyk, midaldrende mand vildt optaget af brys-brys).
Stykket er intet mindre end fantastisk (vi mener det faktisk), vi er flade af grin over sætninger som: den gua gamla snaphana! Holberg er nu rangeret som mindst lige så heltet som Need For Speed Grundtvig.
Vi kan hermed skrive under på, at vi hungrer efter nye eventyr, og der går ikke mange sekunder fra da vi forlader Byan til at Bjarke og jeg simpelthen bliver enige om at lave en udflugt til Kardemommeby til sommer. Hvis du vil med, kan du bare lige ringe og høre hvordan vi gør.

Hva æ' dæ'?!

Jeg vil nu berette om selve kernen af det at være en Æblebooooayih, og hvordan det kan have fatale følger for en ellers fredelig aften der tager fart en ganske almindelig torsdag (eller onsdag?) aften på Studenterhuset:

  Hovedpersonen i denne tråd er mere eller mindre frivilligt Marc Aurelius (Kureren efter netop denne aften) der efterlader sin pung hos en ægte smørrebrødsjomfru af en flot bartender (en pige), der rundhåndet og uselvisk beslutter sig for at aflevere denne brune læderskat tilbage til dens retmæssige ejer. Marc sidder i en svært snæver vinkel med et meget begrænset udsyn til selve festlighederne og er dybt optaget af sin øl da pigen kommer ind fra højre og fredeligt afleverer pungen. Hvad der virker som en posttraumatisk reaktion senere og efter Marc's udråb "Hva æ' dæ'" (hvad er det? red.) til denne skræmte pige, bliver joken, baseret på den pureste sandhed, pludseligt nærmest bibelsk - og ender i noget lignende dette frygtindgydende indslag:

Forestil jer at dette er begyndelsen mine damer og herrer. Blot timer senere, og efter at både Marc og PlovPlov (opkaldt efter sin mors ben) er blevet drevet på flugt, vender den resterende del af de fortabtes crew snuden mod Buddy Holly, hvor der bliver lyttet Rapmusik og vinket til åbenlyst retarderede piger, der aldrig har lært at vinke tilbage - hvor klog er man så egentlig? Vi er på Heidis vidner til ubehøvlede tøsebørn der ikke kan se det fede i hverken pandebånd eller slips, og at vi iøvrigt var hinandens modsætninger den aften, nærmest som et gennemgående fysisk tema. Jeg lærte, at man altid bør svare "ja" til spørgsmålet "studerer du IT her i Århus?" for ellers er der ganske enkelt ingen fjas tilbage i denne Paradise Hotel seende, Social Club gående, Se&Hør læsende, Infernal diggende og Cocktail drikkende by... 

Dobbeltord

Jamen, er det så også forbudt at sige Boutros Boutros-Ghali?!

I can has genfødsel

Nyt navn, ny identitet!!!11!et!!tres! ...i den udstrækning at jeg can has lolkvinde. i hvert fald har vi opfundet en ny øl - mælk concoction, der går under navnet Calciumphone.

derudover beskriver dette billede hvordna jeg har det. lige pt

Un peux attardé

Yeah! Det går lidt ligesom med franskundervisngen: sløjt. Jeg er i min seng, jeg venter på Victor ringer på dørtelefon, så vi kan lave bacon og æg. Victor har nemlig ingen mobiltelefon, så vi er oldschool og en aftale i fuldskab er vel en aftale.
Igår red vi med på Looptroop bølgen. Dvs. vi tog i byen med folk, der havde været til Looptroop koncert, selvom vi selv er af den mening, at det både var kedeligt og dyrt. Min årets hiphopplade-diskussion med en pige var rent EL-OH-EL og at jeg mistede mit halstørklæde OG blev bedt om at tage mit nyerhvervede pandebånd af er nok en lille reminder om, at det giver mere mening at lade være.. på mandag starter Marc og jeg så på den gua gamla løbetur, kl. 7.
Jeg tror, moralen med det her indlæg er, at når Bjarke ringer kl. 16 og siger "jeg sidder i en bil med.. grissebasse", så skal man reagere.. heldigvis har jeg optaget Bjarkes fuldemandsiver og det er soon to be blogged I guess-guess.

Provinsweekend

Tilbage i fødebyen - på kanten af en uges druk...

I skrivende stund sidder jeg på mit barndomsværelse. Der hænger intet på væggene mere, teenageplakaterne er i en kasse i kælderen, min hjerne står helt og aldeles stille i kraniet på mig. Lyd vandrer let, uforstyrret gennem gamle bygninger. Så jeg kan med relativ sikkerhed berette at min trusty-old-faithful underbo har holdt ret højlydt techno-tramper-komsammen med sine kødstativer/væksthormon-containere af en omgangskreds lige til nu, og han kvitterer så med at se porno. Ret højlydt. Der er kvalme.
Igår til gengæld, havde jeg den udsøgte fornøjelse af - Iført laksko, skjorte og vest - at drikke mig fuld til The National og CV med gamle venner, dernæst falde i søvn på Jægerstuen og smide min telefon væk. Yup - jeg har det stadig...

Hvorom alt er... jeg er "coming down" fra nogle dages bingedrinking og Buddy Holly dansning (feat. BisBis og nu også Pew Pew - breakdancin', jazzhummin', humor-appreciation Win?)... and I wish I were in Denver with you guys.

To gentlemænd i matchende badekåber

Lige nu er jeg i et limbo.


Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, ZÆZ'e eller hot-dog-rappe, men jeg ved at jeg skal vente. Vente på pigen. Hun skal jo have sin nøgle.





Hvis dette ingen mening giver, så kommer her en forklaring:





Fredag aften var LOL, intet ord kan beskrive det bedre.

Tømmermændene hang tungt i lejligheden på Frederiksberg, efter at Thomas og jeg havde været til Cold War Kids på Vega torsdag, stødt på Mikkel Thesbjerg og senere ZÆZ-crew. Heltene fra ZÆZ bød på Fernet Branca shots, og værende de halvguder de er, kunne vi almindelige dødelige jo ikke sige nej. Så 5 shots hver og adskillige forlagte personlige genstande senere, blev en taxa konfronteret med en meget fuld undertegnede.

Drinking Fail.



Fredag startede egentlig først kl. 17.15, da Thomas endelig besluttede sig for at stå op. Christian Brande kom på besøg og der blev spist megadyr Irma-lasagne. Aftenen gik i selvsving, og lige pludselig var der rigtig mange Ry-mennesker samlet på Frederiksberg. Og Jens tog bukserne af. Al dette ender med fælles tur til Stengade 30, hvor der var fast rutefart mellem baren og dansgulvet. En del kvinder blev der talt med, men ingen af dem syntes at have synderlig interesse i denne flok af superhelte.
Mærkeligt.
Efter en del tids druk/dans og et enkelt releaseparty for den nye Thomas Dybdahl plade (folk skred efter 10 sekunder), valgte Thomas og jeg at følge kaldet fra en af Thomas' venner fra back in the day, Rasmus, som viste sig, sammen med sin lovestrucked buddy Mads, at være en ægte superhelt. Det må være en superkraft at være sådan en fed person.

Dette crew af fire tog på Dunkel. En bar, primært for hom-hom, finder vi ud af dagen efter. Her mødte de med en anden Mads aka Fantomet, som lige var fyldt 10 år og har holdt fødselsdag i byen. Men han bliver ikke mere end en fodnote, da han hurtigt smuttede igen.

Derimod stødte vi på to piger, begge dybt involveret i en heftig diskussion, som faktisk med rette kan kaldes et skænderei. Med tysk præg, ja, da den ene af disse tøser havde et hesteansigt af rang, hvilket gav Rasmus anledning til i smug at kalde hende hestemennesket. Og jeg vil også cirka skyde på at det var fifty-fifty.

Den anden tøs var lidt mere normal at se på, ja ligefrem pæn, hvis ikke det var fordi hun havde så abnorm stor en røv. Not big like in a sense og weight, men sådan mere fyldig. Hun lignede et omvandrende, oprejst T-kryds.

Men for at vende tilbage til starten, så er det altså denne pige, der bliver ventet på i lejligheden. Hun ville med til morgenfest, klart, og ender med at gå kold, og som de gentlemænd Thomas og jeg er, sørger vi for at hun får Master bedroom for sig selv, hvor vi så tager gæsteværelset. Wyclef ville være stolt.

Dagen efter føler vi os en lille smule brugte, da vi vågner lige tids nok til at se hende gå ud af døren. Det er her Thomas viser sit kleptomaniske gen, og viser at han har stjålet hendes nøgler, så hun bliver NØDT til at komme tilbage.

Girlie Win!

Trend? Ionisk? Interlexualitet!

De senere ugers tiltagende fokus på politik, økonomi, lærdom og lignende har medført at der procentvis er kommet mindre og mindre pjat. Denne udvikling vil jeg forsøge at omstøde. Her fra mit Kafka'ske rædsels-retreat aka Raskolni Rooms introduceres og lanceres altså et modemagasin, et fyrtårn inden for moderne påklædning:

Han har ikke SARS yet. But he's gettin' there...

Således. SÅ KLÆD DIG DOG ORDENTLIGT, TROELS!

Færdigret Fail

LIGE TIL AT SPISE?!?!??!?!?!?!

Lolcats og det at ændre verden (måske).

Ja, stilstand bliver brudt (for en kort bemærkning), når man fx. opdager, at teamet bag lolcats har udgivet en bog, som kan købes for ingen penge på amazon. Bjarke aka Joan Ørling siger: Hvis jeg ikke får den i julegave, får I ingen nytårskalkun. Teammanager og datingeksperten tilføjer efter weekend fatalis, at hvis det ikke var så pissefedt at drikke sig fuld, burde vi stoppe og blive Indre Missionske.

Nu - hvor Football Manager og gifler fylder mest i mit liv - indser jeg, at det jeg trænger allermest til er en ven (= en fisk) og en del håndklæder, mikroovn samt den gua gamla makrochange. Det er derfor jeg kan sige: I got a crush on Obama. Så længe han ikke forvandler elskede Æmerika til et socialistisk land ligesom Sverige.

Kostvejledning, por favor

Det kan være svært at vide, hvor man skal stå - men nutritionisten Herdis bringer ugens løsning. Finanskrisen dikterer stigende priser på salat og lime, så glem alt om sidste måneds fuldstændigt uoplyste indlæg (ganefryd up yo ass) - budskabet er klart; ind med ribbensteg og den gua gamla indbagte reje, for her er penge at spare. Som når man kommer ned i Super Best og med julelys i øjnene må sande, at 1.2 kg ribbensteg fra den glade gris kun koster 33 kr, kære læsere.
Men lad jer ikke narre - der skal være rigeligt med svær! (den var til dig Thomse)

Dyrlægens har forpestet Odeur Neutralle med en hørm af leverpostej den senere tid, i et personligt opgør med grisen (og Thomse's kvindelige bekendtskaber) - det er endnu ikke til at sige, hvem der vinder denne mildest talt ulige madkamp, men hvis man kender Rohan Rider Ømmie bare lidt, så ved man at der ingen vej er tilbage.

S.S Aurelius melder "en ret med gris" på torsdag i kahyttens svar på Odeur Fatalle, hvor Smørrebrødsjomfru Balthazar vil servere for de nærmeste æblematroser (that be said, du skal ha' en æblekonto, dreng). Der vil være rig mulighed for at danne op til flere Miniature Afrika'er på kinderne, da der vil blive serveret godt med Rosévin.

Kan du ikke komme, så gør opmærksom på dette - husk at søfartsvæsenets åbningstider er flygtige - S.U 22. oktober - kodeord "grisen flyver lavt" og spørg efter Bal - bal - baaaalthazar (2 korte og et langt) stop

P.S Fedt med den fryser, Connie Nielsen

Forstå dette sprogspil, lilla ven.

Kryptering kan på mærkelig vis være en ret så heroisk metode, men vi må også sande, at vi er blevet et populært site for nyhedselskere og lolbacon-entusiaster, og vi må derfor følgeligt forholde os til at ikke alle forstår vores sprogspil.
Derfor giver vi nu vores læsere (vi ved i findes, vi kender ikke 30 mennesker, der kan stemme) et lilla opslagsværk af en vejledning. Vi er måske stadigvæk åndssvage, men nu er vi i hvert fald crowdpleasende åndssvage.

Den kan hentes i en sommerlet .pdf fil her.

"Det Kunne Have Været Så Fint", eller "Hvordan Man Bør Lytte Til Tegnene"

Bevares Marc. Bevares. Men tillad mig at komme med min vinkel på gårsdagens deroute.

Jeg returnerer som en anden Odysseus (courtesy of Rutebil 120 fra Rønde) til Århus og tager mod Vesterbro torv for at mødes med en mindre mængde Litteraturpersoner, på den GUA GAMLA Hjorten. Mine forventninger: en hyggelig aften i festligt lag med et enkelt slag kanasta? Petanque? De indfries ikke overhovedet.

Det mit første indtryk, da jeg går ind af den dejlige hoved dør er en Ravn. Ja, mening giver det ikke, men der sidder en mand med EN LEVENDE RAVN på armen. Fjerkræet vælger så at kravle over på vores bord og [sic] pikke ud efter mine hænder.

Min fejltagelse er så at jeg ikke allerede her ser dette som et tegn fra Odin om at jeg burde have holdt mig hjemme. Eller i det mindste bare i skindet.

Et par øl og en besvimelsesanekdote senere lægger SS Aurelius så til. Flash forward til pigen bjallis vælger at kalde "Bodil" der siger sætningen: "Hvis jeg ser en bassist er jeg bare nødt til at springe på ham!" ... få minutter efter styrter Van Basten ud af døren.

...i tømmermændene jeg nu er i er min eneste rigtige erkendelse denne:

.... In Rainbows er en virkelig god plade at skifte dynebetræk til?

Maritimt hesteshow? Tjo, hvorfor ikke

Kender du det? Det er som om visse tider af dit liv har fået et tema. Som om alt omking dig bare bliver drejet i den samme retning?
Sådan har jeg det nu. Mit tema er havet.

Oveni den nu veloverståede fødsel af den velskabte idé http://www.wu-fisk.blogspot.com/, indrammede Poseidon også i går aftes med 10,0'ish havbekendtskaber.
Helten Herdis omdøbte undertegnede og sig selv til henholdsvis Kaptajn Aurelius og matros Balthazar, en ramme der ville forfølge, ja nærmest hjemsøge os resten af aftenen, til stor morskab for... ja, os selv, og ikke så mange flere. En del pigebørn fik bundet på ærmet at vi var to skibsfarne fra Finland, som var stødt i havn på det stolte skib S.S. Aurelius (Cap'n speaking), som lige nu var i kaj i Århus havn, og i morgen dragede videre til Helsingør.

Jeg fik dog at vide på vores færden gennem natten, at jeg ikke lignede en sømand "særlig meget", men med mit store vid til kvinders kunnen om havet, brød jeg ud i den stolte baggårdspuma, Otto Brandenburgs opus, alle sømænd er glade for piger. Der blev både kvædet et vers OG et omkvæd. Derefter var alle tvivlende røster forstillet.

Indeed, en smuk aften i fiskenes tegn. Må der blive mange som denne.

-havefest +lolcats

For at fejre at Bastian langt om længe er blevet student tog vi i fredags til fest i den gua gamla lejlighed. Bl.a. kan herfra nævnes det helt nye Zerum-Laks trick: vi skal høre noget rap som kodesprog for lad os slukke lyset og napse øl. Det skal også siges, at jeg på et tidspunkt fór vild like Dante og endte i en have face to face med en midaldrende eller middelaldrende kvinde, der bestemt råbte: kan du komme ud herfra!! Alt sammen en del af Bastians inferno.

Men Bastian har nu også været den gua gamla redningsmand igen igen. Efter en veloverstået visning af Funky Monkey (propspækket med los citationes såsom: "I detest festivities" eller hvad med: "MONKEY MESSIAH!!") har vi talt så meget lolcats, at det er blevet mig en daglig rutine at se på billeder af katte med dertilhørende ikke-sjov tekst. Men det er jo netop sjovt.

indlæg 100!

Jeg elsker, gentager ELSKER at sidde her og fingere at skrive opgave - på statsbiblioteket, placeret ved en skrivepult mellem to mennesker, der tydeligvis VIRKELIG studerer i gule bygninger - imens det eneste jeg egentlig laver er at kigge på lolcats.

Nej, jeg mener bare - det her er jo faktisk så usjovt at det er sjovt? Det er udtryk for den mest stenede humor jeg har set (siden Lars tegnede Prop Dylan måske).

Hot dogs er blevet gademode

SERIØST!!! Min gode medhater Nikolaj har akkurat gjort mig opmærksom på noget utroligt morsomt om end utrolig sørgeligt. På den smoothtastiske gademode.dk, hvor bloggens nære ven Niels Ung fra tid til anden er at finde i rave-outfits, debbateres der i øjeblikket på livet løs om - ja- noget vi kan tale med om: hot dogs.

stine skriver:

det er sgu da bare noget hun spiser, jeg tvivler og syntes det er lidt åndssvagt hvis hun render rundt permanent med den hotdog i hånden for at tilsætte “lidt humor” til sit outfit..

men er du nu sikker på det, lilla stine, spørger æbledrengene! (HJÆLP, SVENNING!)

svenning skriver:
Til Stine. Jeg kender hende på billedet, og hun render altid rundt med en hotdog i hånden. Det er en sindsyg fed accessorie (synes jeg). Har lige været i Milano, der er der også rigtig mange der render rundt med hotdogs for at pifte deres outfit lidt op.

..... men tilbage til min msn samtale, hvor jeg blev gjort opmærksom på alt dette.

Nikolaj siger:
Så er man altså løbet tør for ideer, når man bruger en hotdog som accessorie

Amen, brother.

En high-tech abe, en kvinde i problemer, et technohelvede.

Den 10. oktober er lig med filmus fatalis galore.
Planen er at drikke kaffe og spise havregryn, mens vi ser:

Om Funky Monkey siges der (og jeg citerer):

Den unge Michael har lige fået sig en sej ny ven. Clemens er morsom og intelligent. Han kan slå flik-flak og så er han kung fu-ekspert. Og i øvrigt er han også en chimpanse.
Funky Monkey begynder med at chimpansetræneren Alec McCall redder Clemens fra ZIT, et ondsindet internationalt foretagende, som agter at forvandle chimpansen til et våben, så de kan erobre hele verden. Mens de er på flugt, finder parret en mission, som er langt mere kompliceret end noget, ZIT kunne have udtænkt!
Den nørdede Michael skal lære at dele alvorlige øretæver ud og score sin drømmepige. Men det tegner til at blive en umulig mission, da ZIT’s bøller dukker op - og de nøjes ikke med abekattestreger.

Vi glæder os alle til at følge denne high-tech abe, der kan karate. Straks mere mærkeligt bliver det nok umiddelbart efter at følge op med:


Om Inland Empire (og jeg citerer):

Det er en på alle måder frygtelig film. Frygteligt lang, frygteligt uforståelig, frygteligt skræmmende, frastødende, provokerende og grim. Og samtidig også så ganske forfærdeligt smuk, som skønhed i forfald, grusomhed, lidelse og død.
Tre timer, der ikke sluttede med et svar, men bare dyngede nye gåder på. Tre timers mareridt i mørke farver med skræmmende tilstedeværelser, sære gange, døre, porte, trapper, afkroge og forhæng.
Prøv ikke at forstå - lad det ske, lad det flyde ind og fylde bevidstheden - og se så hvad der sker. Det er en transcendental oplevelse at se denne gale film. Betændt, ondt, belastet og forbandet er det liv, der leves her. "A woman in trouble" er undertitlen, og det tør nok siges.

Derefter vil vi gå i byen på de mest forfærdelige steder, vi kan komme i tanke om. Vi vil selvfølgelig vente med at offentliggøre hvor vi tager hen til vi ser hvad eventuelt.org foreslår. Men lur mig om vi ikke ender som eksalterede snudefætre (!) på Social Club eller Essens ("kan jeg ikke bare få et glas mælk???") med så meget creature fear, at vi ender med at skrive en roman om den mærkeligste aften i vores liv.

Hvem er med?

Hele Verden Fra Forstanden

En video med de formodede ord til en fuldemands-Martin Ørum monolog er a hard act to follow, så jeg vil ikke engang forsøge at nå de højder - blot med dette indlæg minde Jer, kære læsere, om at verden er helt fuldstændig fucked, når sådan noget som dette finder sted. Til gengæld er det virkelig, virkelig sjovt.

På hjemmesiden mirell.com kan man udover at se kvindebarnet halvnøgen få finanstips 3 gange om ugen, hvis man tilmelder sig og betaler et-eller-andet beløb. Det er altså denne kvinde, der vil give dig tips til hvor mange æbler det er fornuftigt at købe om ugen og hvordan nu med din bilforsikring, og har du råd til 4 værelser i Mejlgade med en SU?:



– Jeg elsker at arbejde som model og har nu fundet den perfekte måde at kombinere det med min viden om de finansielle markeder. Sjovt nok får jeg sjældent kommentarer omkring, at jeg sidder i undertøj og nogle gange viser mine bryster, men derimod mange henvendelser omkring det finansielle, fortæller hun.

Jeg har et finanstip til Mirell. Køb en stor, tyk, norsk sweater og behold den på. Hvis min bankmand begyndte at vise bryster... uffa mei.

ENDNU en utrættelig hero

martin er fuld. rigtig fuld. martin ringer til marc. marc tager ikke telefonen.

Her er min tolkning af, hvad den gode Serumonade her prøver at sige;

Knowing martin, I'm fairly confident I'm right...

Billy Joel-Tricket

Noget vi alle kan relatere til: Ørl. Det er djævelens værk. Men fortvivl ikke! Det stopper nu.
Noget, der må betegnes som noget af det største indenfor ørl-control, må være Lasse Laks' nyopfundne remedie: Billy Joel-tricket!
Her er situationen, hvormed tricket får sin jomfru-tur:

Lasse Laks, Van Basten og Dr. ZÆRUM kom på den smarte idé at benytte sig af Nørre kiosks legendariske tilbud, der hedder 6 King øl for 20 kr. + pants. Meget vigtigt med pants... Samtidig opstod ideen at disse i alt 18 øl skulle være tomme 20 minutter efter første øls opknapning. Crazy shit! Nå men drengene gik raskt til den, og de første 3 var da også væk ved half-time, så det gik den rette vej. Men kurven begyndte at knække halvvejs inde i nr. 4, på grund af mavens kapacitet, som sikkert ikke er bygget til så meget væske.

Da den fjerde, efter 10 minutter mere, var tømt, tog Lasse Laks depechen i sin hånd og udtalte at nu skulle nr. fem ned på én gang. De startede alle tre, men Doktoren og Lasse Laks stoppede efter en halv. Van Basten er en anden historie. Flasken blev tømt med de andres beundrende blikke rettet mod netop denne flaske.
Det er altså 1.66 liter øl i mavesækken. Ikke rart. Så begyndte Van Basten: ”Det kommer op, det her! Det kommer op, det her!!”

Det er i dette eksakte øjeblik at Lasse Laks viser sine Primus-skills og siger til Van Basten: ”Tænk på noget andet. Tænk på Billy Joel's The Stranger.” Van Basten bliver lige pludselig stille, men 10 sekunder efter bryder han ud i ”Only the Good Die Young” og kvababbelserne er væk!
Så hvis du på noget tidspunkt føler at du egentlig gerne vil beholde dit ørl, så bryd ud i Billy Joel. ”Only the Good Die Young” og ”Movin' Out” er mest anbefalede.

Apropos Billy Joel har jeg fundet ud af at min kære oldefar på min fars side har været inspiration til netop ”Movin' Up”: ”Who needs a house out in Hackensack? Is that all you get for your money?” Ja hvem har brug for et hus i Hackensack. Det havde min oldefar. Sjovt at have slægninge i en af the Square States.

Løfter man kan indfri...

Jeg har reklameret med at jeg, denne weekend ville befinde mig i danmarks svar på Congo's Heart of Darkness, navnlig Engesvang på rus-hyttetur. På denne lokation skulle jeg - i selskab med mine medstuderende i litteraturhistorie - ølbowle, høre Pakistansk Surf, spise chili con carne (Benjamin's opskrift der involverer bl.a. kaffe, øl , kakao og Captain Morgan), eventuelt vælte får, drikke Dif, et cetera. I det hele taget agere Viceroy of Entertainment, og stå for div. indslag...

Kort opsummering følger

Fredag 13.00 - afgang i bus (ført an af Crusty Old Dude, der ikke magter at vende sin egen farkking bus?) fra Kasernen. King Lars of Entertainment har købt Gammel Dansk, som han åbner og sender på omgang. Jeg er hensat i småskræmt fryd.

Fredag 13.20 - Vores tutorer sover i bussen. De vil ikke have gammel dansk. Jeg er indigneret, og føler pludselig ansvar overfor vores ellers så glimrende indslag.

Fredag 13.25 - Jeg tager den sidste slurk af vor Gammel Dansk og udbryder for fuld stemme "I Now Declare this Bazaar ... OPEN!"

fast forward til mig; dansende med en pose vin under min ene arm og min 599,- kroners bladhylde til Voldtægtsmand sangen. Kristoffer og mig der freestyler. Utrolig dårligt, vel at mærke. Steffen der vælter sig selv OG tutor Elisabeth ind i en kamin. citat tutor Magnus: "den mand er en Kaosfaktor!"

Lørdag 09.30 - Jeg vågner i alt mit tøj, lugtende uhensigtsmæssigt meget af bål. Jeg har ondt over alt. Jeg har åbenbart sovet på en flaske Gin? Whatever - tager en slurk Morgenwhiskey, og ryster det af mig, fuldstændig uvidende om den rædselseftermiddag jeg har i vente.
citat Steffen: "Det sidste jeg kan huske fra igår er at Kristoffer hælder Geyser Akvavit i røven på mig!"

Lørdag 11.00 - Jeg og to andre hårdt tømmermændsramte drenge foretager et Crusade mod Downtown Engesvang for at lede efter toiletpapir og cheeseburgere.

fast forward til mig: ørlende i en indkørsel - "Alice's Spisested, Øl & Vinstue" fortolker frit og frimodigt "Skineschnitzel m. Kartoffelskiver" til friturestegt spånplade feat. træflis med groft salt. mmmm. det er imponerende klægt på vej op.
De næste timer tilbringer jeg i en veritabel helvedes forborg af tømmermændskramper, krig mod genopstandelse af mit eget mavseindhold og Jannik, der vurderer at han skal skrue en nærmest smaddertrådt kassettebåndsafspiller på maksimal volume, der hvor jeg skal ligge og dø.

Lørdag 16.30 - pludselig sker det fantastiske. Efter et sidste gylpescenarie vurderer jeg mig klar til flere løjer. jeg står op, får et stykke kage og en kopvand. Jeg husker at jeg er Viceroy of Entertainment. Jeg drikker Steffens vin og spiser en portion chili con carne, som er så stærk at jeg stadig har ondt i ganen i skrivende stund, 24 timer senere.

de sidste glimt fra aftenen i går: Jeg fylder Benjamins hestehalemed Cornflakes. 99 luftballons. Lars feat. tequila uddeler Bodyshots på opfordring. Steffen døbes i egen rødvin, og går i Condiment-Frenzy og døber folk i remoulade og Slag-Sahne på spray. tutor-Jonas forklarer hvor fucking syg han er til Quake. Det er ikke engang sjovt så vild han er til det. *knips knips applaus*

... Nu lugter alt mit tøj af bål, men jeg har Karrysuppe, sekundærlitteratur, og en Pony-kontrakt, som DU, THOMAS, har skrevet under på. C-A-M-R-O-N PHONE!!! Vi ses på Hotter'n, bløddyr.

Salmebøger og sailorsko

Da denne blogs raison d'etre nu engang er udbredelsen af information, vil jeg hermed berette om en sømand på afveje.
Igår tager jeg mine sailorsko på og tager til spisning og fest i (hvad der viser sig at være) et kristent kollektiv. Creature fear!
Efter en veloverstået bordbøn, spiser vi flødekartofler og flæsk på deres kristne bord, med kristent Ikea-bestik. Ikke dårligt.
Så taler jeg med en pige fra Aalborg, der har læst Fiskerne 800 gange og vil vurdere sig selv som 6.0-kristen på den Pitchfork-skala, jeg selvfølgelig har forklaret hende vigtigheden af. Folk spiller kristen bordfodbold, og jeg kigger ned på mine fødder, hvor these sailorshoes are longing to stray. My mans Nikolaj får den helt fantastiske idé, at vi skal drikke en flaske Gajol, hvis vi skal overleve, så vi går ad grusveje ned på den kristne Statoil, hvor man overraskende nok godt kan købe både alkohol og brænd op i helvede chips (hæ hæ hæ).
Vi drikker så den flaske, og det er nu, det begynder at gå altoverskyggende galt, og der går ikke længe før jeg spiller Let's Get it On (!) på deres kristne klaver. Den står ikke i salmebogen, men jeg kan den heldigvis udenad. De har selvfølgelig ikke shotglas i huset, så vi tager hvad vi kan finde. Krom-Krom drikker sine i en flødeskål!
Det er selvklart også Krom-Krom, der som sædvanlig står for aftenens mest mindeværdige input idet han giver en ung mø muligheden for at få noget stav af en hedning.
Vi bestiller en taxa ved 01 tiden, og det eneste jeg husker fra resten af aftenen er: Der er Tom & Jerry i taxaen, og jeg synes, det er det sjoveste, der nogensinde er tegnet, tænkt, produceret, solgt.
Jeg har et stempel på min hånd, så jeg må have været inde et eller andet sted, men de andre kan heller ikke huske noget, så jeg må vente og se på mine dankort kvitteringer. It's a hard knock life for en fyr, der bare gerne vil finde en sød pige nede på Hot Dog Bar.
Jeg vil afslutte denne fortælling med et par linjer fra den gamle danske sømandsvise Den sømand, han må lide fra 1849 af Adolph Recke. Ordene taler skærrende klart for sig selv.

Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.

Vi lever ikke det sundeste liv, men vi har det fandme skægt

Svigermors drøn (Marc) samt andre dele af flødeholdet drog lørdag aften til fest på hidtil ukendt kollegie iført skovmandsskjorter. Niels Ung fik danset på borde og freestylet til den helt store guld eller sølvmedalje. Victor fik langt om længe drukket den Bacardi Breezer, han har talt så meget om, og alle fik vi poppet den bregne (et udtryk vi elsker, fordi vi blev opfordret til at gøre netop dette af Maibritt og Stine udenfor 7/11 en af disse fuldemandsdage, vi har alt for mange af...).
Det må nævnes, at vi er blevet utroligt gode til at overtage et dansegulv - selv i ikke alt for tipsy tilstand. Dansen Camouflage, der går ud på at baske, er ikke altid lige populær (jvf. Buddy Holly sportsidio...), men igår synes den at gå rent ind. Af mere personlige erindringer fra i går kan nævnes, at jeg spørger en pige om hun vil danse, hvorefter en ung fyr (bare en lille kiiiid) bryder ind og peger på mig og siger adjø, skovmand. Tænk engang .. jeg var pissehamrende stolt!
Undskyld, Bjarke og Martin. I dag har jeg spist en burger og en pizza .. og ikke andet. Tilgengæld er jeg klar over min manglende helseholdbarhed. Giv mig en chance til. Jeg starter mandag...

Weekendens Program

Min smoothiepartner og helsebroder Thomas har vist mig den tillid at give mig lov til at lave weekendens program i denne 1. uge af vores liv som helsetikere på trods af, at jeg i sidste uge fik samme opgave, men i mit, dengang, fedtforpestede sind glemte at lave det. Meget har ændret sig siden da, vore maver bugner af salat og velvære og jeg er sikker på at det er det, der har formildnet Thomas' sind og fået ham til at give mig en ny chance, og fået mig til at huske. Ikke mindst hjulpet på vej af forever young te. 

    

Torsdag:

Brug denne aften på dig selv. Det gør jeg, idet min medsammensvorne i Odeur Fatalle er taget til parbadminton, hvilket jeg kun kan billige. Motion er netop det man bør bruge denne torsdag aften på. Har du en pakke yogi-te foreslår jeg du laver dig en kop te, og mens du venter på at vandet varmes vender du pakken og du vil finde en yoga-øvelse, der er god både for krop og sind. 

Fredag:

Dagen hvor vi definitivt forlader Odeuren, betyder også at jeg weekenden over skal tilbage til det forjættede Ørum. De andre æbledrenge er formentlig at finde ved Danmarks største fredagsbar. Familjen spiller på Train om natten og jeg foreslår at man tager herhen hvor man evt. kunne tage narko i stedet for at drikke de kaloriefyldte øl. Husk i øvrigt kurven med madpakker, og lad jer ikke forføre af hotdogs bar umiddelbare nærhed af Train.  

Lørdag:

Drik ikke to dage i træk er jeg sikker på æbleboys kostvejleder ville sige hvis han var tilstede. Brug i stedet lørdag på at finde frugtkombinationer til vores smoothies. 

Nyd Weekenden, jeg glæder mig kun til mandag, og mind jer selv om, når fristelsen er størst, food does not equal love.

En utrættelig hero...

Once in a while, som man siger, åbenbarer der en skikkelse, der ikke giver op just like that. En crazy cat, en slags allegorisk skikkelse, der afskyr modepolitiet, men til stadighed imponerer med sin omfangende gestik og forkærlighed for kærlighed. Og som kan brudstykker af tekster fra 90'er one hit wonders - vent til omkvædet;

tray bong...tray tray tray bong.

Mejeriprodukt fear

Danmark slog Portugal i fodbold i går. Hurra. Det er da godt, men man kan jo ikke glæde sig 100% når man har sine egne dæmoner at slås med. Som f.eks. de beboere på Thomas' gang på Børglum, som skuler (kudos) ondt til mig, hver gang jeg er udenfor værelset. Så jeg har taget konsekvensen og bevæger mig meget sjældent og meget kort væk fra vores fælles tempel. Det indebærer så også at jeg bliver nødt til at smide alle nyindkøbte mejeriprodukter ud, når jeg er mæt, fordi jeg tør ikke gå ud og putte det i køleskabet. Der røg meget godt smør den eftermiddag.

Men TomCat og jeg napper os lige en pjækkedag, hvor vi vælter skakbrikker og ringer til Victor, som så til gengæld tror vi er skidefulde. I sin gode ret, bevares, men jeg skal altså have den ZÆZ T-shirt, så det var dyb alvor.
Udover skak og ZÆZ pisker vi også os selv med La Fleur, elektronisk pop, direkte fra eventuelt.org's smedje. Hvor sidder Ding-Dong'en på en kvinde?!

BTW så er jeg, som modsvar til Eventuelterne, blevet udnævnt til officiel Æbleboys-musikanmelder, og på Pitchfork får La Fleur 0,5. Men så også kun fordi hun ikke blot er "smuk med hendes (bemærk fejlen: hendes/sit) lyse hår og store grønne øjne- hun har også forstand på musikken."

Hvorfor skriver vi ikke, så andre mennesker kan forstå hvad vi skriver om? "Cause fuck'em, that's why"

Prinsesse på 12 kvm.

Oh, denne svimlende længsel efter fast-food!
Herman-Kostdiktator ringede just for at skrige kom ned i Ganefryd og vær øko.
I aften skriver drengene (minus forrædere) under på en Brænd-Op-I-Helse-Kontrakt. Denne indebærer Forever Young te samt salat og måske Basmati Reis.
Campingfolket får snart lejlighed og så skal der laves Guilty Smoothies. Vi har lige så mange opskrifter som denne blog har læsere.
Mens Martin nulrer snack-peber mod brysterne, når han taler med Lisbeth, leder vi andre efter netop den frugt, der får vores brystvorter til at stivne.

Ellers er alt ved det samme. Marc er stadig mus i mit hus ("I aint nobody's houseboy") , og jeg føler mig af og til som en prinsesse på disse 12 kvm.

Kan man være allergisk overfor nyt læder? Jeg tror det, Marc.

Kostvejlederens rapport part 1:

Som aebleboys' nyfundne kostvejleder/nutritionist er det mig en glæde at præsentere æbledrengenes nye liv med Basilikum, Iceberg og gode tanker

"Stop med at køre dit liv på autopilot" - Stig Rossen

"Jeg spiser kun stegt Tofu" - Veganer Lasse

"Se mine balder af stål" - Charlotte Bircow

Idag har 3 æbledrenge og en forræder været rundt i byen og skulet til blenderpriser og ananas på tilbud. Her er, hvad kostvejlederen mener i denne uge:

- Brug lakridsrod som en finurlig og rig snack, der holder dig igang og samtidig kvæler den grusomme søde tand (læs "hva er det for noget hø jeg har i munden")

- Fordøm to hapsdogs for 30 ,-   

- I forlængelse af den kommende weekends program - husk madpakke til byturen, peanutbøf står højt på listen

- Besøg Ganefryd, butikken der elsker fiskeolie, men hader Niels

- Skul ondt på mennesker  

Eventuelt - gå i Elgiganten og køb puslespil med dyrlægens natbord i færd med at ørle, medbring blot billede - 59 ,-

Ørlum

Gå lige hjem, ikke?

Sådan som man sidder her med ansvaret for posten og kaktussen, siver det ligeså langsomt ind, at tilværelsen som ung, grøn, æbletastisk student i Århus, måske faktisk er så rosenrød, som den ser ud. "Somewhere along the line, I knew there'd be girls, visions, everything"
Selvom man vågner op alene i en 1½-mandsseng (hallo, der er plads til to til),
selvom man bliver udsat for chikane, når man prøver at føre en samtale med Lisbeth,
så er der stadig folk, der holder i hånd under bordet, og folk, der painter that shit gold.
It's gettin' better all the time.

-Hilsen din Mor

Jeg starter i overalls

Jeg kan ligeså godt sige det fra starten af, for det vil sikkert kunne læses ud fra denne blog, og måske ville folk så bare være i tvivl, men det er sandt: Jeg blogger uden bukser på.

Som at tirre en 17-årig Silkeborg-tøs, var lørdag dag/aften pubertær, men ufuldendt. Nok mest fordi vi ikke fik gjort ordentligt rent på badeværelset. Men igen. Hvis man ikke vil tro på at Trentemøller bor nedenunder Studenterhuset, og aldrig slår sit græs, fortjener man søreme også at blive pisket. Med Svensk Rap, bare rolig. Prop Dylan er pæn, men ikke ligeså pæn som Las. Og Mogwai er nederen i halv Stereo. Ligesom Talking about A revolution på Thomas værelse bare ikke kan lade sig gøre uden Soundtrack.

Men igen i går viser Århus sig fra sin bedste side: Giver Thomas sine 100 kr igen, og beviser at der findes piger uden Facebook. Beat but she doesn't know it.

Uffa mei, de tømmermænd skal væk, inden jeg skal trylle igen.

Weekendens program

Fæstugen er her snart, og det er selvfølgelig noget vi glæder os til i pomme-banden. Victor er til brænd op i helvede bar på Social Club, Marc er stadig på hyttetur, og jeg er alene hjemme med halvanden liter vand og en tom pose chips. 

Torsdag: Som ovenstående antyder sker der - for mit vedkommende - det absolutte intet her til aften. 

Fredag: Campingfolket kommer til THANK GOD IT'S FRIDAY fæææst med resten af æblens drenge aka Orkernes kælne undersåtter, og i forlængelse af dette vil vi tage til Århus, city of such Lisbeth og hot dogs, hvor festugen dermed vil være i fuld gang. Vi foreslår, at du gør det samme. Alternativt kan man få et LOL-menu (3 timers gaming og en Cola) på Boomtown. 

Lørdag: Vi ender nok på Studenterhuset eller et-sted-hvor-de-spiller-Tom-Waits-kl.-halv-to-om-natten. Du kan gøre lige hvad du har lyst til. Det er det fede ved at leve.

Som en lille trivia gevinst kan det nævnes at Trentemøllers yndlingsdag faktisk er lørdag. 

Thomas, nu tager du altså nogle bukser på.

Der er indtil videre ikke blevet skrevet med kridt på Århus. Det er et faktum jeg håber vi kan rette op på i aften - en nat i både udendørslivet og den korrekte påklædnings tegn. Rusugen tvinger mig på social club - men det er ok, da min målsætning er at blive fuldstændig shit faced fall down on my ass fuld. Som det vides om mig jeg kan. 

Men lige foreløbig har vi det problem at Thomas ikke gider stille sig op og putte nogle bukser på kroppen, så vi kan gå ud og finde mad. Men han er villig til at skrive et digt.

I mellemtiden kan jeg oplyse at Guru kun jager bævere på frivillig basis. 

De siger allesammen jeg skal snakke med Henriette.

Nu hvor jeg er blevet indlogeret i Lille Børglum kan jeg ikke lade være med at tænke på de sidste dages op- og nedture, og hvordan vores kære forårsfede æbledreng Mörcus allerede, her i Århus,  har fundet sig den faderfigur hans Mommi Twice aldrig kunne give ham - Martin! 

Ydermere går mine tanker til mig selv, i campingvognen, hvor humøret endnu engang har taget en drejning parallelt med den stigende mangel på Basmati og flinke campister nær Odeur Fatalle. Min rusuge (cand. aeblefyrste) går dog fortrinligt indtil videre - Det primære mål er at nasse sig ind på alle andre studier, og ellers droppe morgenmaden! Bravour Odeur

  I lørdags var en vanvittig omgang, og efter jeg fik limet hylden på igen, fjernet kakao fra gulvet, fikset køkkenbordet efter en heftig omgang albuefeber samt fjernet engangsgrillen fra naboens elkabel, synes jeg det er en Thumbs Up. Henriette giver den 9/10. Den havde alt - Ørl, nocareness, mommies, riders of Rohan og ikke mindst kærlighed til Tolkien, som vel nok aldrig er set kraftigere (læs: don't tempt me, henriette)!

- efterlyses: Billede af Dyrlægens Natbord efter en kyndig behandling hos Kurt's mor feat. 15 årig byggesjusker fra Viby.   

Vi pisker os selv med svensk rap

Vi har opdaget, at der er en rapper, der hedder Prop Dylan. Det gør lidt ondt, men vi føler, det er en passende straf for at chikanere Venstre Ungdom ("jeg vil hellere brænde op i helvede end at melde mig ind i et fascistisk parti") til deres lille privatfest. 

PS: I morgen starter Marc på discount-Hogwarts, Århus School of Magic, hvor første opgave vil være at forvandle eventuelt.org til en frø.

Weekendens program

Det er hermed blevet til en tradition for mig at diktere weekendens program á la evt. orkerne (definition: En ork er en eventyrfigur, der typisk har et mørkegrønt uhyggeligt udseende med store hugtænder stikkende ud fra undermunden), men jeg vil stærkt råde dig til at se bort fra deres forslag (her) og følge mine. 

Weekenden står for døren men hvilken dør? Her er hvad en af æblens drenge synes er aktuelt og har kvalitet denne weekend:

Torsdag: 

Du tænker nok om dette er en af de torsdage, hvor man skal tage bukser på og bevæge sig udenfor en dør. Svaret er nej. Orkerne foreslår grøn te, jeg foreslår frysepizza. Keder du dig ekstra meget, kan du altid danne et band eller lave en hjemmeside om ingenting (hæ hæ hæ).

Fredag:

Hvis man tilmelder sig eventet på Facebook, kan man komme til Diesels supernice art fest, hvor musikken er sprød som brænd op i helvede chips. Alt der kræver en Facebook diskvalificerer og selvudsletter sig selv, så dermed vil jeg foreslå, at du foretager dig det samme som torsdag. Især hvis du er i Aalborg. 

Lørdag:

Weekendens absolutte højdepunkt er lørdagen, hvor æbleboys emsemblet vil drage til Blommehaven på visit i camping-koncentrationslejren. Hvis du har mod på at jumpe et hegn med pigtråd, venter der ostepølser og karryketchup samt - måske - Basmati Reis.

Det tætteste jeg foreslår, at du kommer på Kupe denne aften er Hot-Dog Bar. Skulle du overleve Blommehaven, er der altid regnbueshots og billige øl på Kurts Mor.

Orkernes kælne undersåtter - dvs. os - har slet ikke lyst til gå til release party på et pladeselskab, der vælger at se musikken mere som en kunst-form end et industrielt produkt. I'd rather have Sangria with a bum, siger jeg bare. 

Vi ses i natten, lilla trentemøllers. 

Feinschmeckeren på fransk visit

Mandag åbnede Bjarke og Ørum så dørene for deres midlertidige bolig. Stedet er campingvognen La Odeur Fatalle i Blommehaven ved Marselisborg. Som det vil fremgå af dette indlæg er det i rare grønne omgivelser, og man kunne foranledige sig til at tro der var tale om en frivol omgang Tant und Fjas, men tag ej fejl, der er ordensregler af nærmest fascistisk karakter. Man må ikke tage på arbejde andetsteds, og der er streng fysisk afstraffelse for at invitere gæster indenfor i regimet. Man må kæmpe for sin Franzwahrfell (Alsacisk stavning), og for at komme ind som gæst må man bogstavelig talt hoppe over et pigtrådshegn i en skov. Er det smukt? Ja. Er der i realiteten udgangsforbud? Ja. Er Blommehaven ved Marselisborg verdens mest naturskønne koncentrationslejr? Ja igen, Steve McQueen.

Kald det en blommehave, men jeg er overbevist om en overhængende fare for at komme til at høste Vredens Druer, hvis man opholder sig der i længere tid. Ikke desto mindre tager de unge herrer det med let hjerte. Her affotograferet smilende med deres fælles adoptivbarn og diætplan Basmati Reis:

Men.... når al kritikken forstummer, må man give et godt, gammelt, traditionelt dansk word the fuck up til disse drenge for at tage benene på nakken, nosserne i hånden og forlade deres respektive møgbyer, et projekt jeg snart vil støtte op om - og dét er bare fedt. Glimrende initiativ (Bjarke du har en god far. Kiss ya Daddy!)
Fra sidste uges strabadser husker jeg kun lidt. Et hårdt gulv, en betydelig mængde ringe vin, og nogle branderter der - med den glimrende overinspektør Dover's ord - bedst kan beskrives som:

"...en epidemi af hønsepest eller svinefeber eller sådan noget..."

Så troede man lige man var på Train, så vågner man op på Kurts Mor.

Onsdag aften skrev vi alle tre under på en brænd op i helvede kontrakt. Quelle deroute, lille Trentemøllers, sagde Satan og drønede afsted igen på sit løbehjul.

The National var smukt. Alle bands, der laver sange om at bage og drikke sig fuld, har tydeligvis en ph.d. i et eller andet.

Efter Train tog vi på Kurts Mor, hvor regnbueshots kun findes i hvid og sort og hvor Lisbeth kun findes, hvis man er uden kontaktlinser (hvilket jeg naturligvis var og altid er på Kurts Mor). 

En hel del shots og øl senere tog vi på Sherlock Holmes. Her fandt vi en bog om en Inspector Dover, som vi læste and every one of them words rang true. I bogen fandt vi hvad der senere blev til et motto for os uden talenter; Jeg prøvede på at få et arbejde, men jeg kan intet (og apropos citatglæde fandt jeg i dag i Villy Sørensens Ragnarok sætningen: Det må du afgøre. Du har æbleforstand. Hvorfor hører man aldrig dét mere?).

Helt uventet kom der på et tidspunkt en indisk mand hen til mig, der sagde: you look like a David Beckham. Det er pinedød det bedste jeg har hørt længe. 

I sandhed var onsdag aften, som jeg husker den, festlig.

Having Sangria with a Bum

Der var lagt op til hvad der populært kan kaldes "the second coming" idet tre stks Aebleboys a.k.a eventuelt.org's kælne undersåtter, skulle til koncert med The National.

Bastian Kelloggs og Marco Van Basten tog toget til Århus, city of such Lisbeth, onsdag eftermiddag, og efter et par timers transport og indkøb af kylling/bacon sandwich, fandt de to sig stående sammen med Lasse Laks ved genbrugsstationen. Alle mennesker kan noget. Bastian kan have bacon i ansigtet.

Aftenen fortsatte med skidt hvidvin og en blok post-it's, og Lasse Laks og Bastian Kelloggs fremtryllede en hel kavalkade af navne på Post-it's, hvor Bastian Kelloggs valgte at tage en del på sin hvide skjorte og lignede herefter en anden Conan Lurbakke. Her stødte Frk. Jazz til gruppen, og efter lidt medbragt Newcastle Brown Ale, blev en taxa konfronteret med adressen til Train, og kursen var sat.

Inde på Train var stemningen høj, og ølprisen højere. Opvarmningsbandet Efterklang havde spillet da de fire ankom, så der blev hurtigt fundet pladser.

Under koncerten blev der danset og drukket en del, med øl i næsen til følge for Van Basten, hvilket ikke just huede ham. 

Høj på fed koncert gik de videre, for udenfor at støde på den kære Niels a.k.a Niels Young, og alle fem gik på bodega for kendere: Kurts Mor, og senere på Sherlock Holmes. Aftenen er svær at beskrive med ord, så derfor:

Torsdag kom, og havde en del tømmermæmd med sig, men efter chill i Frk. Jazz's lejlighed, tog de tre Aebleboys ind til Århus by, fik en ordentlig røvfuld junkfood og en god sightseeing, som blandt andet inkluderede Byens Burger, Uniparken og en måge. Her er mågen:

Aarhus School of Magic

Jeg har fået et brev.

Kære Lucille
Ja, så bliver der ikke nogen undervisning til dig, fordi den skide Nazi-indianer har stukket dig en plade; ja han har hevet dig i benet, og fortalt at man kan få spansk på Århus Uni.
Men fortvivl ikke, for vi tager bare en hvalros og flytter dig til et andet studie. Jeg tænkte jeg ville spare bureaukratiet og fik Verdens mægtigste mand til at læse dine tanker, så du er kommet på Eskimologi. Så sparer vi den brevdue.

-Knus Private Ryan

Proffessionelle vurderinger (pluralis?!)

Nu om dage er der ved at komme nye bawlere på suppan... den gode thomse aka dj luksus-hæmningsmangel har oppet sig og startet sin sangskrivningskarriere, og jeg har som gruppens selvudnævnte litterat fået den utvivlsomme ære at anmelde hans penmanship.

For det første må man forstå at thomas virkelig, virkelig hører slet efter når folk taler. dette er selvfølgelig væsentlig problematisk, hvis man ønsker at kommunikere med ham. men alle talenter kommer med en pris, og hvis du elsker [din hørelse] skal du [virkelig være til bullet for my valentine koncerter i en uge], som Conor Oberst jo siger.

Nå, men kort fortalt resulterer dette måske egentlig koncentrationsmæssige handikap i en række faux pas. Hvis cat power siger et, aftvinger det, med thomse's stream of consciousness-hjerne noget helt andet, som i senere vil erfare som et Stand on Zanzibar hit (just you wait!).

Denne fremgangsmetode har så den svaghed at man må vente på at hans Muse bevæger sig op fra sovesofaen, hen til skrivebordet og i det mindste tager nogle bukser på. men når den gør... uffa mei for en singer-songchauffor!

Alt i alt. Vores alle sammens Thomas Vintage, den eneste musikentusiast der er gået ind i thomas buttenschøn med vilje, er efter min bedste vurdering fulstændig syg i hovedet. På den lækre måde, though. For enhver fornuftig aebleboy skribent må nødvendigvis være Zizexy at se på, have en storhedsvanvittig tankegang (thomas :"Victor, du må gerne sammenligne mig med Matt Berninger"), og den fulde forsåelse af, at rollespil er så meget vigtigere end hvilken håndtaske der går bedst med de der hæle (glæd jer til www.eventuel-ork.org)...

Fuck it, I'm God

Rolig .. rolig .. der skal nok komme fortællinger fra onsdag og torsdags byturene.. 

Det der sker i dag, det er, at vi, Lisbeths brevduer, tager vores tømmermænd med til foredrag af The Elvis of Cultural Theory aka Slavoj Zizek aka Slaven Seasick. Her hører vi guldkorn som fuck it, i'm God og I don't like rational thoughts, hvilket pleaser unge rebels som os.

Vi har brug for morgenmad (finder vi ud af kl. 16), og det er klart, at vi tager på Hot Dog Bar selvom det ligger i den anden ende af byen. Her sidder vi udenfor med avis og skønne burgers.

Efter grundig gennemgang af Ekstra Bladets kontaktannoncer ("Odense, er du klar til at rive trusserne af mig?") går vi hele vejen tilbage til undertegnede, hvor vi køber ind: fire flasker brænd-op-i-helvede rosévin, satans chips, kridt - det her bli'r godt - og Fanta Erotic. 

PS: Tillykke til Van Basten der er blevet optaget på Århus School of Magic og er blevet trommeslager i Thee Attacks under navnet Dingo Attack. 

Weekendens program

.. som et æbletastisk take på eventuelternes diktatur (se her), vil jeg hermed offentliggøre den rigtige plan for weekenden. 

Torsdag: Weekenden starter Torsdag, hvor Æbleboys holdet har planlagt en tur i byen, så på med skovmandsskjorterne og barber endelig ikke skægget. Vi foreslår en start på Hot Dog Bar på Europaplads, hvor der vil være hot dogs og øl. 

Efterfølgende går turen videre til Sway, hvor vi vil bade os i spotlightet som kælne undersåtter til Eventuelt holdet. Her vil vi selvklart tage noter af disses alphaopførsel, så vi kan få svar på spørgsmåler: banker deres hjerter for andet end mode og uoverskueligt hjemmesidedesign?

Fredag: Her vil vi foreslå, at du på vej hjem fra byen køber chips samt tænder for din Playstation, så du overhovedet ikke behøver rejse dig fra sengen om morgenen. 

Dagen vil forløbe i sengen eller opkastende på toilettet. 

Om aftenen foreslår vi, at du tager på Hot Dog Bar igen men undgår spotlights. Du har lært af torsdag.

Lørdag: I aften giver vi dig lov til at være HELT dig selv. Du har nærmest en fri vilje! Selv om ideen med at se bands på Voxhall ikke er dårlig, foreslår vi, at du bliver hjemme og ser videoer på Youtube. Dermed slipper du også for at tage bukser på. 

Albuefeber

Din sommervin skal du få, Martin (+ camron-phones)

Lad mig være den første til at gratulere og ønske dig velkommen til blogtilværelsens ulidelige lethed. Bloggen gløder. Det siges, at vi nu er oppe på 5 læsere inkl. os selv. 

Jeg ser frem til ketchup og campist-komik i Blommehaven (Pommehaven?). Jeg kommer iført myggenet og flyverdragt.

This is nothing like it was in my room synger Matt Berninger. Om campinglivet. Tror jeg.

Husk i øvrigt havnefest d. 28, hvor vi vil råbe ER DET DER DU BOR, LILLE TRENTEMØLLER ned mod Åens Wendy'er. Du må endda sidde i sækkestol. 

Den næste der betaler 50 kr. for en øl skal forresten ha' dette link http://en.wikipedia.org/wiki/Mental_retardation tatoveret på inderlåret.

Tuk!

Giv mig min sommervin!

Siden jeg blev optaget på bloggen af i kære og ærede Æbleboys, har jeg brudt mit hoved med hvad jeg kunne blogge om fra min hverdag i Ørum. Erkendelsen er langsomt gået op for mig, min grå og monotone dagligdag er ikke noget at berette om. Byen har drænet mig for inspiration og livsglæde.

Jeg fandt derfor at min mødom på bloggen måtte tages uovervejet, kortvarigt og fårhåbentligt smertefrit. Sådan som det skal være...

Jeg er langsomt visnet hen, men jeg mærker atter at noget spirer i mig. Foråret er på vej, og det rammer Blommehaven snarest. Midt i min bedrøvelse over denne by, der kun er kendt for halballer og den forkerte Martin fra Ørum, indser jeg, at jeg er tættere på at forlade den end nogensinde. Min renæssance er endelig kommet. Jeg skal tilbage til naturen. To mænd og en trailer der lever af og med Jorden, sådan som det altid har været.

Frankly, my dear, I don't give a damn!

Jeg kan hermed oplyse at Gone With The Wind fra det gyldne år 1939 ("men jeg var ikke engang født i 1939?")  findes på Youtube i sin fulde længde. Relevans? Som pomme garcon fælder man tårer, når Mr. O'Hara irettesætter Scarlett, verdenslitteraturens forfører #2 (alle der har læst Den Sorte Hingst Gør Oprør kender #1), hvis hun drikker whisky. Ordene: "With your spirits... you'll get yourself tipsy.. " klinger af en universel livsvisdom, der gik tabt dengang Lina Rafn blev født.

PS: I fuckin hate Facebook!

We are ugly but we have Nintendo

Jeg Tænker [ikke], Ergo Er Jeg [kunde]

I weekenden valgte jeg så - i socialt øjemed - at frekventere vor hovedstad. Hermed en lille reportage. (...nogle af jer vil givetvis forvente et sagligt, præcist og kortfattet indlæg. Don't hold your breath.)

Jeg måtte som den eneste aebleboy (boooij) repræsentere os hos den gode My (hola pia!) og hendes housewarming på Amager...som det jo hedder. Aften bød bl.a. på en givtig, man dog nogle tidskrævende transportrunde: Metrotur med Jens (aka thomas dybdahl?), Bugge og Jannuzzi (aka M.C. Cormick), til et velkendt og politisk omtumlet christianshavn'sk kvarter i geografisk research-øjemed (nej. you guys know the deal.), en FORKERT metrotur,der ledte os til DR byen, hvor jeg fik den ære at levere stepdans af knap tålelig kvalitet på en tyndt befolket perron, og så to "rigtige" metroture tilbage til My's domicil.

Jens på metrotur. Post-staden og post-stepdans.

Her lykkedes det mig at drikke 1. røvfuld Captain Morgan og være vågen i op til et par timer før jeg går kold. det er i hvert fald Nikoline"La Vache Qui Rit"'s vurdering, selv husker jeg omtrent intet. Ligesom jeg ikke mindes denne, ellers fuldt ud forståelige og fornuftige bøn til mig selv, indtalt på mit kamera: "lad vær at drik så meget. seriøst. la nu vær"

Til gengæld demonstreres det af mig og (min vel egentlig kvindelige pendant?) Victoria her hvordan man sidder allermest distingveret under en brandert. Voila.

Inspector feat. Inspectoria

Om morgnen beslutter jeg og Jensemand at tage mod byen for at stille en tømmermandsfråder og stene lidt ud oven på hvad der jo kun kan karakteriseres som "at tage sig selv ud". Det viser sig, at vores aftner har forløbet nogenlunde parallelt, idet han selv drak rigtig meget Morgan og selv gik kold. Først...køber man kaptajnen. Dernæst...tumler man om.

De minder jeg dog har fra aftnen er fine, så som en noget fugtig, men glimrende lasagne, gensyn med Ry-folkloriske helte som Birkebævs, Wacker (make me wanna call hresus!), Razul, Brande et cetera....et cetera....

Anyway, morgnen efter rammer vi kultorvet og forsøger at finde noget ædeværdigt. Katastrofen indtræffer først i det øjeblik vi entrerer det manisk-trendy'e såkaldte Cafe-etablissement Baresso, bedre kendt i folkemunde som "landet hvor en Lunken Gud Hersker" eller "det Smagløses Kalifat". I dette regime hersker en noget anderledes kulinarisk temperaturbalance end den jeg personligt er vant til fra resten af universet, og jeg råder alle til på forhånd at være bevidst om dette. Bare så man ikke bestiller en kold juice og en varmet sandwich, og så forventer en kold juice og en varmet sandwich. Hvis man gør det får man derimod en juice der - uden at prale...virkelig - har en højere temperatur end den kylling (måske?) i sandwichen. alt sammen for den beskedne sum af alt for mange penge. tro mig. jeg har ikke gemt kvitteringen. The Deceptively Inviting Look of a Tasteless Experience (albumtitel i øvrigt? Anyone?) :

Jeg vender således mig endnu engang mod Jens for et par ord med på vejen. Adspurgt om han vil knytte en kommentar til vores måltid, reagerer han prompte:

men men men, all things considered; herligt at være fuld i hovedstaden...næste stop på turnee'en må være århus på onsdag ... you know, staying out superlate....

Nuværende sommermode i Aebleboys regi

Her ses les garcons du pomme dybt optaget af udklædning og hinanden. Især Van Basten og Immanuels blikke, der mødes på højrefløjen, leder tankerne hen på et Bergman/Bogart samspil, der må klassificeres som interdit aux mineurs. 

Endnu ikke et Norsk Graveyard produkt (ikke godkendt af Mizan mitt der Nissan) men denne  sparkedragt af romersk jern er strikket af firkanter i forskellige garnkvaliteter af Mizans numerolog, der lever under mottoet fly me to Washington.