Kære Thomas, bare rolig Grandaddy har sandwich.

We'll start with that new future super star
And steal all their decorative rocks
We'll fight all their rent-a-cops

And for the freeway maintainers
Who assist our escape
We got sandwiches, juice
And cold Gatorade

Mandagsmaterialisme

Det er dumt det her. Jeg havde været væk fra dette værelse i en hel uge og omtrent 15 timer indtil i morges, og nu, hvor jeg rigtig nok gerne bare lige ville slappe helt af og høre noget musik, spreder fortvivlelsen sit klæge vægtæppe rundt om mit hoved. Hvor fanden befinder min ipod og mine høretelefoner sig henne? Hvordan kan jeg have brugt en hel efterårsferie på ikke at vide, at jeg har smidt mine ting væk?

De kan sågud da ikke være udvandret af sig selv, bevæget blot af, at jeg næppe har set eksemplarisk godt efter dem hin fredag aften. Fredagens indledende kapitlers kohæhærente narrativ udspillede sig mig bekendt i en nettopose på vej ned i en betagende infernalsk kælder, på vej op igen og derefter til en mere eller mindre djævelsk litterær kom-sammen, hvor jeg må have fortabt mig i min egen godmodige udklædning, som jeg godt nok véd, jeg havde med hjem - bare rolig, Thomas, Sonic Youth-huen har jeg på i skidende stund - sammen med min nettopose, hvis indhold var i bekneb, besynderligt nok, for alt andet af sit oprindelige indhold end to appelsiner, en mumifilm og et rødt pigebælte. Hvorfor skulle et fossil også tænke på musik dagen efter dødsdruk, når han kan se tegnefilm sammen med sine tømmermænd?

I de af aftenens timer, der er revet ud af mit hovedkuls erindrede manuskript, har bæltet garanteret figureret som både ekstravagant kravatte og så salonfæhig løkke om min hals, at næppe nogen var i tvivl om, hvem ginkokken havde slået. Men hvornår filmen knækkede vides ikke, men både gin og dertilhørende appelsinufrihed havde jeg jo allerede i første omgang med hjemmefra, så det var i det mindste mig selv, der havde blandet noget i de milkshakes. I det sidst overleverede kapitel genfandt jeg mig selv, uheldigt dryppende fra blodtuden ned på mine forvredne skøjter, rock og rullende på vej tilbage på eforen, hvor jeg uvidst af hvilke årsager havde ladet min telefon ligge på noget, jeg garanteret havde siddet på.

Hvis jeg er en trold, er det ingen mumi. Snarere minder jeg i det her lys om det filosofiske tågehoved herr Bisonrotte, der med sit nietzscheanske overskæg venter på dommedag og meget karakteristisk ender med at sætte sig på mumiernes fødselsdagskage, inden den bebudede komet skånsomt flyver forbi Mumidalen. Det kan være, tænker jeg, at jeg evigt distræt har forlagt min lydhørhed andetsteds, men inden jeg vil gøre alvor af de oplagte inkvisationer i det eforiske, i bygning ca. 1548 og i den kafka'ske underverden, vil jeg tage en svingom med støvsugeren og håbe, at jeg kan få de her kagerester af både mit behårede ansigt og af tapetet. Det kunne være rart at bo rent, indtil også hverdagens ædru smil efterlades, af ham den fulde idiot, siddende på en bænk et eller andet sted i en næppe alt for fjern fremtid, hvor man stadig kun kan høre vinyl.

Så råbte vi bare lige ind i hinanden.. i en uge.

Det er ikke særligt længe siden jeg er vågnet. Igår var crazy Titanic-rokkende, da trampolinfolket havde valgt at gå all out med amfetamin og flammer, men reggae på Arena var lots-a-fun og yeah.. bang bang dance. Det eneste der holdt os kørende på vej hjem var muligheden for at gå på Hot Dog Bar og en lilla buyakaffekop, men da vi så endeligt ankom var vi alligevel for beat.

Det er fandme underligt at være alene nu. 100.000 mennesker where you at? Jeg blev nødt til lige at gå udenfor og se andre mennesker. Nedtrapning. Hvad er det modsatte af agorafobi? Men hey fuck ja, tak allesammen. Ævlerne, Jensemand, Brande, Svovlnina, Svovlpeterbrad osv osv og alle random folk vi har mødt eller hoppet ind i til koncerter. Roskilde Festival er sgu' ikke bare summen af menneskerne, øllene, koncerterne, campingpladsen og drinks opfundet i Kvickly køen. It's where the magic happens.

Tilføjelse: Jeg blev lige rørt, da jeg læste Svovlpeterbrads samlede anmeldelse af vores drukmaskinekorps. Do it yourself right hurrr > http://www.taffelhq.dk/ al den kærlighed i luften.

Efterlysning: Er der en, der kan sende mig ordbogen i pdf.? Så får vi lige lavet en vers 2.0 og smidt den fast på blog roll, bitte orca. Nu vil jeg se LOTR til solen står op og så ellers ikke drikke i noget tid. Kære Tumle, du er hermed landsforvist fra Rohans kongerige.

xoxo

Løfter man kan indfri...

Jeg har reklameret med at jeg, denne weekend ville befinde mig i danmarks svar på Congo's Heart of Darkness, navnlig Engesvang på rus-hyttetur. På denne lokation skulle jeg - i selskab med mine medstuderende i litteraturhistorie - ølbowle, høre Pakistansk Surf, spise chili con carne (Benjamin's opskrift der involverer bl.a. kaffe, øl , kakao og Captain Morgan), eventuelt vælte får, drikke Dif, et cetera. I det hele taget agere Viceroy of Entertainment, og stå for div. indslag...

Kort opsummering følger

Fredag 13.00 - afgang i bus (ført an af Crusty Old Dude, der ikke magter at vende sin egen farkking bus?) fra Kasernen. King Lars of Entertainment har købt Gammel Dansk, som han åbner og sender på omgang. Jeg er hensat i småskræmt fryd.

Fredag 13.20 - Vores tutorer sover i bussen. De vil ikke have gammel dansk. Jeg er indigneret, og føler pludselig ansvar overfor vores ellers så glimrende indslag.

Fredag 13.25 - Jeg tager den sidste slurk af vor Gammel Dansk og udbryder for fuld stemme "I Now Declare this Bazaar ... OPEN!"

fast forward til mig; dansende med en pose vin under min ene arm og min 599,- kroners bladhylde til Voldtægtsmand sangen. Kristoffer og mig der freestyler. Utrolig dårligt, vel at mærke. Steffen der vælter sig selv OG tutor Elisabeth ind i en kamin. citat tutor Magnus: "den mand er en Kaosfaktor!"

Lørdag 09.30 - Jeg vågner i alt mit tøj, lugtende uhensigtsmæssigt meget af bål. Jeg har ondt over alt. Jeg har åbenbart sovet på en flaske Gin? Whatever - tager en slurk Morgenwhiskey, og ryster det af mig, fuldstændig uvidende om den rædselseftermiddag jeg har i vente.
citat Steffen: "Det sidste jeg kan huske fra igår er at Kristoffer hælder Geyser Akvavit i røven på mig!"

Lørdag 11.00 - Jeg og to andre hårdt tømmermændsramte drenge foretager et Crusade mod Downtown Engesvang for at lede efter toiletpapir og cheeseburgere.

fast forward til mig: ørlende i en indkørsel - "Alice's Spisested, Øl & Vinstue" fortolker frit og frimodigt "Skineschnitzel m. Kartoffelskiver" til friturestegt spånplade feat. træflis med groft salt. mmmm. det er imponerende klægt på vej op.
De næste timer tilbringer jeg i en veritabel helvedes forborg af tømmermændskramper, krig mod genopstandelse af mit eget mavseindhold og Jannik, der vurderer at han skal skrue en nærmest smaddertrådt kassettebåndsafspiller på maksimal volume, der hvor jeg skal ligge og dø.

Lørdag 16.30 - pludselig sker det fantastiske. Efter et sidste gylpescenarie vurderer jeg mig klar til flere løjer. jeg står op, får et stykke kage og en kopvand. Jeg husker at jeg er Viceroy of Entertainment. Jeg drikker Steffens vin og spiser en portion chili con carne, som er så stærk at jeg stadig har ondt i ganen i skrivende stund, 24 timer senere.

de sidste glimt fra aftenen i går: Jeg fylder Benjamins hestehalemed Cornflakes. 99 luftballons. Lars feat. tequila uddeler Bodyshots på opfordring. Steffen døbes i egen rødvin, og går i Condiment-Frenzy og døber folk i remoulade og Slag-Sahne på spray. tutor-Jonas forklarer hvor fucking syg han er til Quake. Det er ikke engang sjovt så vild han er til det. *knips knips applaus*

... Nu lugter alt mit tøj af bål, men jeg har Karrysuppe, sekundærlitteratur, og en Pony-kontrakt, som DU, THOMAS, har skrevet under på. C-A-M-R-O-N PHONE!!! Vi ses på Hotter'n, bløddyr.