Elektrisk inden længe

Efter at have været AWOL and quiet about it i mange uger, er jeg i skrivende stund i gang med at vende så nogenlunde stærkt tilbage i offside-form, som en kælder med maksimalt to lamper ad gangen - samt en sær evne til eksponentielt at fremme mine evner ud i prokrastinationens tvivlsomme glæder - tillader. Med andre ord er der for få æbleassocierede personager med for få tilhørende guldøl og tis- og vinholdige paptingester i min hybel for tiden. Hvad gør en ensom ikke-vandringsmand så for at holde modet oppe? Èn ting er sikkert: der opsprang en sprudlende og endda heftigt boblende glæde i denne skribents lille druk-akademiske undskyldning for et sind, da han hørte, at der starter hele to gentlemans på hans eget sagnomspundne og for tiden aldeles fucking skrinlagte litteraturhistorie-studie. Eureka, og det mener jeg; så er der i hvert fald to, der vil kunne se det sjove og virkelig dumme i os tutoreres udseende om det, der jo sådan set kun er tre mandage endnu.

Den begivenhed må, skal, bør og især kan fejres, og det i undertegnedes kælder, der på den front som allerede nævnt tørster efter at være rammen om druk næsten lige så meget som the deserts miss the rain; det er ganske meget.

Desuden gør undertegnede sig store forhåbninger om, at vi med de to prægtige herrer Ung og Bæwie i sadlen på Kasernen kan skrue gevaldigt op for den fælles indtagelse af alkoholiske drikke og lignende årgangene imellem; og at vi på jævnlig basis desuden kan gøre den fælles fredagsbar og specielt de andre studiers fester mere Cruzares-agtige og falden-ned-fra-træer-med-hovedet-først-venlige, end de nok vil bryde sig om. Men det er ok... vi skal alligevel bare læse bøger og drikke kaffer.

Til de der ikke har opdaget det endnu; der ligger et latent og ret dumt ønske om øjeblikkelig - og jeg mener øjeblikkelig - druk gemt i ovennævnte tirade. Klokken er præcis elleve, og en tørstig mand signer ud.