So what's new

We're all in the gutter, but some of us look at the stars og nogle af os er bare for fulde til at se noget overhovedet.

- Oscar Vild

Det er ved at være længe siden, jeg har foretaget mig bloggorære udgydelser, så det laver jeg lige om på as we, øh, speak.

Det sidste stykke tid har været lidt af et emotionelt spabad i Lalalalandia, men på den fede måde. I ved, det kildrer jo altid lidt på den der måde man ikke taler om bagefter. Hedonismeboble til dit gentlemand-vedhæng -- skal det her slet ikke handle om, jeg prøver bare på at være morsom, så jeg kan udsætte forestående wah-wah-pedal en lille smule længere. Everything at ten, ik'.

Den her weekend var så pisse monkey, drenge, og jeg har knækbrød og saftevand ved min side, som en slags vidnesbyrdelig hån til hvordan min krop formodentlig ser ud indeni; sådan lidt provokerende laksefarvet og fucking tør.

Fredag var temmelig trouble og da jeg i min branderts sidste dødskramper fortæller denne hersens dame, mere end hvad godt vist er, så bliver man lige skudt ud af den livmoderkarrusel endnu engang for efterfølgende at lande på en ret ensom, ædru slette - symbolsk slog vinden om og blæste mig og tumledrengen et wtf da vi gik hjem; but it's out there og den luft er blevet renset af principielle moralske tømmermænd og åndsvage sommerfugle og hey, it's life and life only og det der carpe diem-lort er sgu også fedt nok. Jeg mener hvad kan vi ellers bruge foråret til og den der sommer, som er ligeså genert som yours truly.

Lørdag var mega ordentlig blaarh og woop-woop i det face til mejlgade. Var man en af de heldige, kunne man opleve mig, med flere, på en ølkasse i tre timer, dansende til noget med bas. Det var vist fedt nok. Min hukommelse er fuld af huller og jeg tager det som et cadeau til planken. Jeg ved dog, at en eller anden form for rigid bankmedarbejder gav mig en verbal røvfugl for at pisse i hans baggård, at jeg senere har forsøgt at samle min, dengang nyligt tabte, telefon ved at hoppe på den, til en punkkoncert og tilsyneladende, i følge Lars, har diskuteret fodbold på hotdogbar. Jeg ved intet om fodbold. Sikkert ikke mine fineste timer, men hva' faen gør man ikke, for at gøre noget som helst, og nu er det -

Søndag på den der måde, hvor man skulle have nået en masse, men ender med at sidde og kigge efter skygger af tosomhed og det eneste man kan se er krummer af singlemad i køkkener og kaffesjatter man glemte at nyde, men det er altsammen cool for jeg går ud og tager opvasken nu og på tirsdag brygger jeg en ny kande kaffe til hende der og ham der og det er egentlig nok for nu.

Oh a false clock tries to tick out my time

To disgrace, distract and bother me.

And the dirt of gossip blows into my face,

And the dust of rumors covers me.

But if the arrow is straight,

And the point is slick,

It can pierce through dust no matter how thick.

So I'll make my stand

And remain as I am

And bid farewell and not give a damn.