Jeg prøver at phone for at mobilisere indsamlere til den der Rancor, men min stemme lyder som en rumfærge der nødlander. Jeg husker disproportionelt lidt, i forhold til de moderate mængder Gin jeg drak igår. Vi var i den der kirke ret længe, men jeg husker kun at danse med Simon (idehistorikeren der stjal mit hjerte) og sige hej til en live rollespiller jeg kender (ikke gennem live rollespil). Fie spurgte mig hvorfor vi blev, da hun gik, og det var måske et godt spørgsmål. Tror ikke politiet havde helikopterpatruljen ude til at overvåge netop denne fest. Men det var hyggeligt, og nogle gange må natten gerne være hyggelig og ikke Neal Cassidy. Jeg kan godt lide kirker. Nej til moskeer i Danmark, hvis ikke de holder raves engang imellem.
Jeg havde en drøm hvor jeg mødte en pige som ikke findes, fordi det var en drøm, men jeg var stadig forelsket i hende da jeg vågnede. Det er måske der jeg peaker rent emo-mæssigt. Det snefnug var dødt allerede inden jeg spiste det. Jeg kaldte en mand for en idiot igår, og det er måske det voldeligste jeg har gjort i flere år. Jeg bliver snart nødt til at slås, for at kunne retfærdiggøre at jeg er så høj. Jeg kan slå min mors græs, det er lidt voldeligt. Der dør mange små dyr, og jeg vil måske helst ikke indrømme at jeg føler mig lidt som Darth Vader når jeg gør det. Ej heller at jeg læser metablog og ville ønske at jeg kunne skrive så godt, for for Satan (undskyld Muffi og Gud, I guess) hvor er det bare godt. Hvis sproget var en luder, ville hun betale for en nat på de meta-lagner.
Nå, nu skal jeg vist snart være ædru nok til at kunne finde et tog og vise verden at jeg ikke kun findes for at holde Gin bestanden i ave. Jeg har en kalender der er fælt fuld af voksne ting, men jeg vil ride den Nazgûl igen inden ugen udånder. Min hjerne presser sig mod indersiden af mit kranie og den nøgne knogleskal skurrer mod mine tanker, men heldigvis forstår jeg ikke hentydninger. Niels, du er en helt, lad os ramme nogen der fortjener det i vores bil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar