Så for severinsens, det var ellers en flot skede

Jeg vågnede på Thomsens sofa i morges (sådan en fjeddermedieret halvmandsslæde burde ikke, indenfor Newtonsk fysik, kunne levere så meget komfort), og har vist i nattens løb overført de fleste af, eller alle, mine tømmermænd til ham. Jeg forestiller mig et ufrivilligt E.T. agtigt øjeblik hvor vores fingerspidser mødes og et koncentreret lyn af bedragerisk ondskab springer fra mig, og over i ham. Dog må man sige at hvis nogen kan løfte tømmermænd, så er det Thomas. Hvis nogen kan løfte Thomas, så bliver det måske en relevant evne senere i dag.

Min seneste gebærden er foregået på sædvanlig svovlisk forvirret, og meget fortrydningsfuld, vis. Jeg blogger her ikke om en enkeltstående episode, men vil da egentlig bare gerne prøve at samle op på fragmenterne af mit liv, som de brækker af mig og spredes. En slags sjælelig arkæologi, med læderpisk og alt.

Indholdsfortegnelse:

• Den kærlighed
• Den anden kærlighed
• Vi kaster med pods
• Den tredje kærlighed
• Hvad skete der i går?
  

Mht. kærligheden, så spildte jeg de bestemte entalsbønner på Niels, og måske også Bjarke i går, så måske jeg bare skulle stikke to fingre i øjet og få det hele ud, en gang for alle. Det er mit indtryk, at hvis man gerne vil prikke hul på sig selv og se hvad der falder ud, så er Æbleboys stedet hvor folk høfligt venter til man er færdig før de alt-tabber tilbage ind i Age of Empires. Jeg har ikke gjort nogen noget ondt denne gang, men de der kender mig ved, at jeg ikke behøver megen stimuli før emotionel turbulens følger. Det handler om hende Liv, som nogen af jer kender (hende med det flotte ben), som jeg forelskede mig helt vildt meget i, efter et klassisk 'vi diskuterer eksistensberettigelse i 6 timer på Sherlock Holmes, torsdag nat' møde, under rusugen.

Sagen er den, at det sker for mig ofte. Faktisk kan jeg ikke huske et tidspunkt post-pubertet, hvor jeg ikke har været forelsket i en eller anden uopnåelig pige (altid med en kæreste), og mistet søvn, appetit og generel vitalitet over elendigheden. Det er en enormt dårlig kvalitet at koble på så ucharmerende et menneske som mig, og godt skulle jeg da vist også hilse at sige at det aldrig er gået.

Nå, Nok gråd. Jeg fortalte hende det hele i tirsdags. Jeg ved ikke om dette objektivt overhovedet er en stor ting, men for mig føltes hvert ord lidt som et livsvigtigt organ der skulle gylpes op og spyttes ud. Og nu har jeg det bare mærkeligt. Lidt høj på at jeg sagde det, men også med emo-svovli lurende lige under overfladen, parat til at gribe fat i mig og bare ruskende råbe: "Der er aldrig nogen der vil elske dig!", indtil jeg ligger på min seng og bare ville ønske jeg var ryger, for sådan en fuldfed quasi-veganer i tungsindets vold er bare ikke særlig filmisk.

Ok. Det var vist min terapi læsion. Hvis jeg opfører mig sært for tiden (går rundt uden sko eller noget andet lamt), så kram mig venligst og fortæl mig at der findes en pige, et sted, der kunne tilvænnes mig. En pige der kan se igennem mit ydre forkrampede jeg. Ikke helt ind til mit indre, men ca. halvvejs. Der tror jeg der findes noget man godt kunne tage med hjem til sine forældre.

"NÅ! Så er stemningen da ellers sat for NOGET af et muntert indlæg!", siger den lidt sjove og ungdommelige lærer, man havde i folkeskolen, mens hans læner sig ind over kateteret og lader blikket dvæle lidt for længe ved Katrines kavalergang. Mit andet materiale skal vist lige have et boost. Let the streets run pink with testosterone!

Den anden kærlighed er en stripper. Jeg var til fest i går, i Århus Rugby Klub. Et dejligt selskab, hvor drenge drikker og ofte er nøgne sammen. Ligesom Æbleboys, bare beboet af alfahanner (apologies to whomever that might offend). De havde hyret en stripper. Der brydes sammenligningen måske, for det ser jeg egentlig ikke Æbleboys gøre. Skal vi ikke bare lade som om at det er af princip, og ikke fordi det garanteret er vildt dyrt.

Hun var ellers en flot fyr. Er Lisbeth en pige man har lyst til at kigge dybt i øjnene, eller bare en pige hvis kurvature man gerne vil udstykke til liebhaverlejligheder i Sydfrankrig? Uanset hvad så tror jeg måske at Cille (kunstnernavn eller parents that didn't care? You decide) landede cirka ret langt ude i Lisbeth territory. Og så tog hun tøjet af og hældte stearin på min ven Mikkel, og så var det som om min dømmekraft, meget demonstrativt, tog en lille hat på, samlede en kuffert op og smækkede døren efter sig.

For jeg synes sgu egentlig ikke at strip er så fedt. Måske er det bare mig der lider under en forstilling om, at hvis der er en nøgen pige i et rum sammen med mig, så bliver selskab en forhindring. Måske er det fordi strippere i feministlitteraturen fremstilles som stakler med daddy-issues. Mest nok bare fordi jeg ikke er alfa nok til at håndtere min egen ansigtsmimik, når meget store bryster oscillerer i mit nærvær. Problemet er nok mig iboende, men skal vi ikke lade Niels forblive vores hovedleverandør af nøgen hud? Jeg vil have en pige der smiler nervøst og kigger efter nødudgangen, når jeg forklarer hvad et 9 Pool Rush er. Det andet er for quarterbacks.

Hører i podcasts? Jeg hører podcasts. Det var måske temmelig TV-Shop, men jeg har fundet en [et?] Podcast, som det ville være kriminelt ikke at dele. Specielt med jer, fordi jeg ved at i alle vil være kvalitetsbevidste forbrugere til den dag i dør. Den hedder You Look Nice Today. Som med mange gode ting, er det ikke konceptet der er godt. Jeg kunne nok ikke beskrive det, uden at få det til at lyde lamt. Bare smæk denne episode på: http://youlooknicetoday.com/episode/good-part

Det er svært ikke at elske, men man behøver heldigvis ikke prøve. Tjek det måske?

Så tror jeg vist det er på tide at jeg glider tilbage i tilværelsens gråbrune selvhad og ser noget Twin Peaks i depressivt selskab. Jeg ved ikke om Litteraturhistorie festen var en bundløs brønd af memorabel transcendens, thi jeg ramlede bare ind i Thomas, Victor og Maja (og en sky gazelle ved navn Mads), smurt ind i det post-festlige metaforiske blod af blind beruselse, foran Vesterbro Torvs lokale grossér. Vi var med til at slå det sidste af en fest ihjel ved hende filosof Line, hvorfra vi extractede Steffæn, og... Skete der så mere? Det tror jeg ikke.

Hertil strækker min viden om den forgangne dag sig til. Thomas eller Victor, tag stafetten. Jeg skal klø mig selv og reflektere.

Litteraturliste:

Brown, D 2000, 'Kapitel 6: Hva´ æ´ dæ?', i Dan Brown (ed.) Engle og Dæmoner, Pocket Books, s. 49-286, OCLC: 52990309