Smukt var det. Det, at stå i kø foran gringo nachos den skæbnesvangre bloggeration-night.... som altid prægede vore skønne falsetter natten, i form af morten jensen anthem'et "fascist nation" af analphabeat... og pludselig:
Dette smukke menneskebarn, denne boy-man, denne baldyrerenes herre, vælger at tilsidesætte sin pligt som nachos-slave og troubadurere selv samme musikalske epos for os fra sin heftige mobiltelepwn.
klart nok at den naturlige reaktion herpå var denne:
I sandhed er du ikke til at glemme, o lars. og larseration of larseratorz. for at give os denne oase af en oplevelse, midt i mudder og spice. for dette har du fortjent titlen EXTRA LARS.... fanme så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar