vågner tit sådan fucking blanket af
fraskilt tanken om hvad jeg skal den dag.
eller tænker på min far, han var 17 år, stod i skovbrynet med en riffel
og hjortene der kom lige mod ham.
han stod og dirrede
kunne ikke bringe sig selv til at pløkke, rykke bæsterne ud af deres krop
så greb fanden ved dem og de piskede ud over marken. impulserne har deres eget liv apparently
nu er det påske:
stoltheden ved at tage sig sammen og tage det bad
den lamme protestantiske glæde,
god ting at gå i seng på
det med at vågne op
før skyerne er blevet færdige
til at holde i hånd under