Når dumme børn keder sig

Flowerpop for your asses. Onsdag d. 10 juni på Musikcaféen, kalenderbookmarkthisshit, det bli'r rock, rul og lagkage.

Alle insekter skulle skides i munden

Det er sikkert ikke kun undertegnede, der føler sig en lille smule eksalteret over at være en del af denne blog. Det siger jeg ej kuns på grund af den fine opblomstring der på det seneste har taget over efter en halvlang halvdøds-periode, men også - og her kommer gonaden - fordi det er en fremragende mulighed for at komme af med nogle ting, der i teh R3AL vååld aldrig nogensinde ville komme i nærheden af decorum. Nuvel, jeg har en hel lille godtepose med til jer i dag, og lad jer ikke forstyrre af formatet - det er blot arbitrære tegn med indbygget intentionalitet, ved I nok.

Tillad mig indledningsvis at forsøge en illustration af den forhåndenværende situation i Quell-Heuren ved at lade Jer vide, at jeg på nuværende tidspunkt har været nødt til at lave en interimistisk omplacering af visse af mine møbler, inklusive skrivebordet, hvorfra disse ord på sin vis strømmer ud til jeres sarte bevidstheder. Det er første hint. Andet hint er, at det musik der meget passende krænger sig vej ud af mine højttaler netop nu er skadedyrs-grindcore fra det nordlige USA - Insect Warfare med udvalgte perler fra "World Extermination" og "This Comp Kills Fascists". Tredje hint kommer ikke, for jeg kan lige så godt sige det: jeg har fået myrer. Ikke med vilje, det er ligesom dem der er kommet til mig og nu har tvunget mig til at opstille myrelokkedåser på strategisk udvalgte steder rundt omkring på mit forresten virkelig, virkelig ulækre gulvtæppe. Det faktum, at jeg netop er i gang med en skriveøvelse der handler om fluer der dør en langsom og smertefuld død er helt klart en formildende omstændighed - det lys det ligesom kaster over situationen er da fint nok på sin egen lidt prosaisk romantiserende facon - og får mig desuden til at tænke over, om jeg kan blive kendt på at udgive en antologi udelukkende omhandlende insekters bortgang. Den skal selvfølgelig hedde "The Myriad Forms of Insecticide" og udgives med netop en Insect Warfare-plade som sidedish. (Se desuden Virginia Woolfs "Death of A Moth" og Robert Musils "Fluepapiret".)

Med det vil jeg blot sige KRÖYF og give bolden videre til mine Bathyon Myrelokkedåser, mens jeg planlægger mit næste blogindlæg, hvis to indlysende fordele er, at det kommer til at handle om sex (TOTALT STORE ØMME KLODSER) og at det snart vil blive lavet.

God hest og stor bøf til Jer.
Scootere, ferie og efterår, manner! hehexoxO

It's hard to keep track of [webergrill] falling through the sky.

Besyng nu, musse, vreden som ramte Laksefar idet han var til housewarming og skulle opføre sig pænt:
Taberkongen og telemarketingslaven bailede fra Huspris-diskursen til husvarmning, og fik lavet et lille rendevouz med mig der var til krampedruk hos Nano-folket. Men medens Marc og jeg spillede guitarhero foregik der heeeelt andre løjer. Det forholder sig jo sådan med Thonse, at han gerne pynter sig med tusch. Én mængde streger i hovedet (og en meget lidet begejstret ramses) senere slutter fästan ved den spektakulære fanfare af en grill der rammer en bil fra fire etagers højde, courtesey of ukendt gerningsmand. Saa maa man gaae sin vej.

Men hvad så nu siger de?

Så jeg går ud i køkkenet her til morgen og bliver mindet på at min kære rumsveske har misse-lignende mærker udover hele face - selv har jeg skriften "rock nalle lille palle", og en tegning af en bevinget diller med øjne i en indkøbsvogn på min arm.
Nu kommer Marc ("Thomas: TWO METERS GUY KOM OG VASK MIG"), men kvitterer med at spille teenage dirtbag for [sic] misfostret. Konsekvensen er, at vi nu skal i Aldi for at få afløbsrens.

Bæcan tchüss, hvaaaaa' æ ' dæ'

Idet jeg vågner op som professionel musiker har jeg en rådden fornemmelse for ost og gris i maven. Min originale plan var at købe en ribbensteg på hotdog-bar for dernæst at slå Ømse med den medens jeg simultant ville råbe "deet zøøøødt", men sådan gik det ikke. Efter en tur på Harmonien gik det i sandhed galt. Jeg overværede Brillenschlange tisse på sig selv, og hans kammerat der forgæves prøvede at afværge tissen ved at sætte en pakke cigaretter ind foran - men for sent; hans hænder blev også overhældt med denne gule serum. Derpå måtte vi tilbage til civilisationen. I stedet gik turen til Studenterhuset, hvor ikke så få piger fik stjålet deres hårdekorationer af Thomse, som jeg dansede "hva æ' dæ'" dansen med - at slå hinanden på øjnene og falde ind i randoms. Jeg fatter stadig ikke at den ikke blev et større hit hos det modsatte køn. Kan måske have noget at gøre med at jeg sagde til én af tøsebørnene at hun lignede noget fra en "Totte bader" bog.

Jeg tror at vi alle fik rørt Mount Doom i nat - så smid dog den ring, lilla Bæcan

Fede fonts og forår

Jeg er ret glad i dag. Det er weekend. Det er forår. Jeg har båret min sidste ble, følt de sidste fumlende drengefingre stikke en vaskeklud op i armhulen på mig. Og i aften skal jeg en tur til Rohan. Tingene ser lidt lysere ud.

For en uge siden var der solskin. I begejstring over endelig at slippe for fæle februar, måtte jeg ud. Jeg slap min lille inders hånd, tog min cykelhjem på og rullede derudaf. Jeg cyklede lidt, og blev enig med mig selv om, at jeg var parat til et rendez-vous med Blommehaven. Det var et glædeligt gensyn. Den brune plet Odeur Fatalle havde efterladt sig var væk, sammen med lugten af stegt torskerogn og makrelguf. Græsset var grønt, der var ved at komme blade på træerne og med udsigten over havet var det nærmest smukt. Men men, det jeg egentlig bare vil frem til, er at jeg er glad for at det er forår, og jeg glæder mig til sommer. Cruzares på stranden og ingen medicinbøger hængende over hovedet.  

Og uden nogle dikterende radioværter til at bestemme hvilken musik man må høre, forårsdag med den lille havfrue AKA Anne Linnet:

Desuden ville jeg også gerne havde haft et digt fra Ringenes Herre med, men magien forsvandt da jeg ikke kunne skrive med min nye Bilbo-skrifttype. Hent den selv her. Der er også elverskrift!

Doktorens kontaktannonce...

Yes,yes fellow Aebleboys.. denne kontaktannonce ER inspireret af Laksefars indlæg af samme karakter fra sidste måned, men som gua gamla Stein Bagger siger ”Hvis du skal låne, så lån af de rigeste... Eller lilla Finn Nørbygaard”
Without any førther adieu:

Hej.
Jeg hedder Klaus, jeg er paranoid beat-skribent af karat, og jeg elsker nætter i storbyen.
Jeg er 24 somre og 25 vintre gammel, jeg har 100+ Facebook venner, desuden laver jeg en forrygende gang pasta.
Lidt om mere mig selv:
Jeg bruger mine dage på at dagdrømme og mine nætter på at være søvnløs.
Jeg er romantiker af natur, og kyniker af erfaring.
Jeg ynder at se verden igennem et filter af rødvin og Gin, hvilket igennem livet har givet mig flere glæder end sorger.
I min fritid hører jeg Tom Waits, drikker kaffe og ryger smøger i et væk, mens jeg læser semi-tykke bøger, og jeg overvejer at investere i en yo-yo snarest muligt.
Jeg har mange venner i kunstner-miljøet.

Jeg søger en (K)sær-lig pige der forstår de små glæder er i livet, såsom musik på vinyl, tømmermænd i solskin og lommefilosofi.

John Steinbeck skriver: ”A journey is a person in itself; no two are alike. And all plans, safeguards, policing, and coercion are fruitless. We find that after years of struggle that we do not take a trip; a trip takes us.”

Hvis du kan relatere til ovenstående, og er interesseret, gir jeg en togbillet til Berlin, så vi kan lære hinanden at kende under varmere himmelstrøg...

XoXo Klaus aka TheDrunknDoctor

På shoppingtur med psykopaten

Hvad leverer Kureren egentlig?

Jeg har altid troet, at Marc var en god dreng. Sådan en fyr der inviterer en på pandekager og kaffe og holder skægget, når man ørler. Sådan en fyr der ikke bliver alt for sur, når man tagger "ROHAN" på random (men flot) venindes arm med en rød sprittusch.
Men idag blev Jekyll til Hyde. Det der sker, det er, at Marc og jeg går og leder efter en billig udgave af Catcher in the Rye til Marc (psykopatinfo: Mark (!!!!!!!!!) Chapman havde selvsamme bog i baglommen, da han myrdede Lennon... shit man..)! Den finder vi så til 100 kr. men vurderer alligevel, at det må vente til payday.. så arrivederci til bogudsalgspigerne (ca. 2 og 3 på Sonja Richter-skalaen) og videre.
Det er nu nok ikke længere nogen hemmelighed, at tilværelsens ulidelige lethed er ved at gå op for Marc. Når man har set alle afsnit af Family Guy to gange, er det på tide at finde et job. Han fortæller mig om et stillingsopslag, han har set i random herremode.. (hva æ det).. butik, og vi går straks derhen for at sætte lidt skub i tingene.
Da vi så står udenfor denne butik, destruerer Marc de sørgelige rester af Trendfætter Laks med følgende ord: "Thomas...,.. tror du ikke, du kan vente udenfor? Det er bare.., den genbrugsjakke der.. og skægget.. det er bare ikke sådan liiige..," og I kan sikkert gætte jer til resten. Om han får jobbet, det kommer nok an på, om chefen gennemskuer ham eller selvfølgelig nærværende blogs udbredelse og popularitet.
SMS-beskeden: "Dit pandebånd er for sindssygt" fra Maude er nu det eneste, der holder mig fra at gå på Indian Curry House og bruge mine sidste dollars på trøstespisning og indisk øl.

Mænd der Elsker at Dele, & andre udvalgte Udsvingninger

VenneLust!

Åh, money issues. Husleje. Men hvorfor alt det pengepjat - Du kan jo ikke tage dollars med i sengen, skat. I stedetfor brok får I en celebration; nogle assorterede billedskandaler fra den sidste måneds tid or so. Som titlen antyder - Mænd der ææælsker at dele.

Det er Muligt at 'krisen' fortsætter, men her i

Poundinghytten/Plank&Lakse-Fortet er grisen Endnu

aflyst. Lakseknægt får en slags stegt Laks. (2 Couverter, yo!)
Landgangsbrötchen i toget. Det' Sødt!
Rødvinsbrandert på KIF-KIF. Dessert!

...men anyways. Ligemeget om man skal til MF Broens fødselsdag eller ud at Dance Mæ' Dirk (og de nedenfor afbildede herrer), så zez vi vel på Hotter'n?

Spice up your wife

Det her er noget af det bedste ved internettet, og det er noget af det værste ved internettet...

Greg Rutter er et cyberspatialt mesterværk

.. og du har bare at klikke -- >LOL!

Recession

Det er sjovt som finansgrisen angriber fra alle vinkler, og rammer de mærkeligste steder.
Tag nu for eksempel her på Æbleboys:
Vores fine afstemning ude til højre kaldet "Piger skal have" er faldet i antallet af stemmer!
Er det overhovedet muligt?!
Evidently, ja.
Den ramte 99 i en kort stund, men er derefter faldet til 95.

Dog er aktiviteten på bloggan faldet drastisk, nærmest skræmmende meget.
Æbleboys er ikke bange for fyringsrunder, kun når Laksen er på krigsstien.

Glædelig Plankend!

Shower Cream & Onion

Når der bare ikke er mere at sige

Regicide, proforma-style

Efter nogle kig på denne smukke blogs nylige indlæg har jeg lært, at der Laksenkönig efter sigende ikke bryder sig synderligt meget om recitationer og den slags; og mit sidste ønske, det skal Jahve vide, er at sætte mig op mod en så værdig person i blog-øjemed. Til gengæld kan jeg ikke sådan bare stå tilbage for visse fransk-kyndiges stickin' it up to the Man - jeg må være med i legen. Jeg vælger dog at supplere med en mere gængs form, fordi jeg er så hundeglad for kompromiser. Her er derfor et lille stykke poesi, som jeg synes indkapsler mange fine ting på én gang.



Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth.

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same.

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I--
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

Udover det har jeg kun én ting a sige: Whistle while you wade through the carnage!

Satans Slyngel har NAS i kæben

Ikke rapperen. Bare ufrivillige rusk lige omkring øverste højre visdomstand, der så vidt jeg kan bedømme er årsagen til miseren (og en kommende regning fra en vigtig mand i kittel, som jeg allerede ikke har lyst til at betale). Det gør egentlig ikke voldsomt ondt, og siden jeg ikke er hedonist - på dét område, så er det A-OK. Men hvad så nu, spørger du? Er der andet der gør ondt, bitta ven? Noget mere... EKSISTENTIELT?

Ja. Fanme ja.
Først og fremmest mangler jeg smøger, og dét der med at skulle hæve penge - korrekt, jeg er for STWEET til at have dankort - minder mig om min pernible situation på $$$-fronten, men fuck det (må man sige det på Blögger?). Det minder mig så videre om, at jeg skal til at være vikar igen, fordi Ghetto-Verset ansætter en PÆDAGOG til at tage MINE timer; hvem skulle have troet, at en 4-årig handicappet kan være direkte årsag til en opsigelse? Hvem fanden skal så lege GTA med de skydeglade tosprogsmirakler? En KVINDE?

Der er dog ikke slukket helt for beatet, Beathe, for chancen for nært forestående søndagsdruk fornemmer jeg komme snigende... lige så stille og roligt. Hvaaar? Da jeg i nat omkring kl. lyst udenfor lagde Plankepuslingen til en form for ro på min sofa, lignede han grangiveligt én, der kunne finde på at åbne en guldbajer og tænke lidt over tingene på det mest upassende tidspunkt han overhovedet kan komme i tanker om. Det er forresten imponerende, at der ikke skulle mere end en enkelt ytring over temaet SCOOTAH til, før den sødde ven glemte at han var ved at blive lagt i seng, selvom han gerne ville hjem. På cykel.

Whatev' - jeg vil gerne takke den af Soundvenues brugere for altid stigmatiserede blogger og så ham, der bor sammen med ham der kan sige som en wookie for, at de har vist mig den store ære at være deres helt egen Fonzie: the man who can flow with the show, you know. Og så vil jeg gerne sige tak for øl, sådan helt generelt. Nu henter jeg virkelig snart smøger. Adios, Amiga!

Har I set min nye trøje? ....den er rød.

Århus 1950, præpubertær-plankeboy

Ja. Har I egentlig det? For det har jeg egentlig ikke. Jeg har lige lavet kaffe og røget 2 smøger, helt uden at væmmes ved min egen subsistensløse, transcendental-logiske tilværelse - og endda selvom jeg fryser ad helvede til, ser jeg fremad.

Jeg ved umiddelbart godt, at det ikke er velset fra Laks' side at recitere lyrik, heldigvis gi'r jeg umiddelbart ikke en fuck; så here goes mere end I aner.

BENÅDNINGEN

Comaengle og dopede smil. Aldrig
Mere levende end i det korn tid,
Da vi kender dagens komme og går,
Gennem farvet glas fosser solen
Ind og blænder bordlanternerne ud,
Elegant som en kold og smilende
Dræber i barndommens dobbeltprogrammer.

På bjerge af brugte cigaretter
Kopulerer de evige fluer og
Kender ikke andre værdier
I et univers af sjatter.
Enden kunne komme nu,
Da vi ved det er forbi,
Og blot være tårer af perlemor
Der drypper på et værtshusbord,
Langsom indvendig dråbe der falder
Ned i varmt og flydende guld.

Jeg holder denne rus for hellig nu.
Min krop spinner uden ængstelse
Og røgen kaster en rolig skygge,
Lad lyset bygge den nye dag,
Herfra hjem ad fuglenes veje
Hvert insekt en lille Gud
Når morgenværtshuset lukker
Og sluser gæsterne ud.

- Bo Green Jensen

For. Det bliver nemlig snart sommer fæle Ulla og når det bliver sommer, så bliver alting lidt bedre. Lad der blive jazzklub og poundinghule. Lad mig løbe med øl i hænderne og Coldplay i ørene. Lad mig være den flue. Lad mig apokatastasiere vores alles fortabte Grundsten. Lad mig leve lidt igen.

Vi er allesammen Elin om vinteren.

Don't tip the boat over!

Fellow aeblefyrster, jeg vil undlade at komme ind på fæl ølopslikning fra thomthoms brystkasse, parringsleg på ukendt volvo eller Niels' fæle dom over katolisismen, og istedet rette opmærksomhed mod - måske den sang der beskriver aftenen bedst:

Der bliver sunget "Rohirrim-rohirrim-rohiriiiim" til sidst!?