mandag den 23. juni 2008
the curse of being a girl
søndag den 22. juni 2008
Omegasmeden drager!
Så blev morgendiskoteket "Den sidste" indtaget af holdet kl 05.00, og Van Basten blev rullet af kække bartendere, der stod klar med 20 SPOOKY shots for 300 kr. hvilket skulle vise sig at blive fatalt, da han selv fik lov til at tage de 10. På dette tidspunkt var festen og folk ved at være udmattede, så efter lidt dansen og lidt stenen, besluttede folk sig for at nu var det tid at vende skuden. Samtidig var Lasse Laks på mystisk vis forsvundet, og først fundet senere, men mere om det senere.
Herdis, ZÆRUM, Van Basten, Liva og Sarah var nu på vej tilbage til stedet, hvor søvn skulle udøves, og med lidt møje og besvær blev det fundet og gulvet præsenteret. ZÆRUM og Herdis tog imod tilbuddet med kyshånd, mens Van Basten straks var mere besværlig. Han valgte at gøre sin exit, og lod de andre om at sove på egetræsgulvet.
Van Basten fandt Lasse Laks igen, og det viste sig at Lasse Laks havde haft utroligt travlt, medens han var på solotur. Han havde forgæves forsøgt at finde nogle at spille petanque med, og samtidig havde han kørt med indkøbsvogn og var blevet antastet af en flok ungtyre a.k.a. Vatos Krokuz, som ikke kunne lide hans blå bukser, og derfor væltede indkøbsvognen, med et "Give peace a chance" fra Lasse Laks til følge.
Hvad man troede var slutningen på aftenen, viste sig faktisk bare at være en dråbe i havet af de oplevelser der nu skulle indfinde sig. På vej tilbage til Lille Børglum, hvor Lasse Laks residerer, fandt de en flettet stol, som der efter meget lidt overvejelse blev taget med. Fordi Lasse Laks havde fødselsdag, viste Van Basten sig fra sin gode side, og tog stolen på ryggen.
For at fejre Lasse Laks' fødselsdag, bød han på krebsehalesandwich fra den fremragende restaurant Q8. Van Basten siger 5 ud af 5.
Så var de nået til destinationen, Lille Børglum, hvor den kære Morten B lå og sov. På dette tidspunkt var klokken 08.00, og trætte vores to helte var. Det blev til 1st grade hygge, da alle tre delte en 1½ personers seng, til stor morskab for især Lasse Laks.
Morgenen blev spenderet med gulerodsboller og minder. Morten B kørte holdet tilbage til Aalborg, og de tre skiltes.
Tja, det var en legendarisk tur, men vi manglede vores allesammens Immanuel Cunt, til at berige os med tant og fjas. Immanuel, vi elsker dig helt op til U$Os pinkode.
fredag den 20. juni 2008
solen er ikke gul, den er kylling
Du er en stjerne, hvis du lige stråler, mens vi er på festival. Det er du vidst nok lige meget hvad, men du viser, du er as independent as a hog on ice, hvis du ikke lige skinner skinner skinner skinner...
onsdag den 18. juni 2008
Tomatrød vrede
I disse eksamenstider er der kun én vej at gå; på druk. Så det gjorde jeg. Dette indlæg kommer til at handle om kulminationen på 3 dages succesfulde branderter.
Jeg står (eller forsøger på det) søndag morgen i 7-eleven i KBH i en kanalrundfartslang kø og vil bare gerne have lov til at betale den urimelige mængde penge, det koster at få et urimeligt ringe stykke pizza i sådan en biks.
Dagene forinden har jeg brugt på at erhverve mig en række nye oplevelser.
Jeg har
a) kastet op udover mig selv, en ven og en (tidligere?) vens lejlighed, da jeg i et, uhensigtsmæssigt kådt øjeblik, forsøgte at spise en 50er.
b) ladet mig lokke med til fest i en gård, af argumentet ”kaninen siger du skal”, af 4 dudes der bar rundt på en enorm chokoladekanin.
Men nu står jeg altså i 7-eleven og venter utålmodigt på at købe et stykke dej med tomat og rottekød. Deres pizza viser sig dog at være udsolgt. Jeg køber noget andet snask med noget tomatlort i.
Men da jeg efter et kvarters tid endelig kommer ud fra kioskernes svar på klemmelus sker det mest horrible jeg længe har oplevet:
Jeg skal til at æde min nyerhvervede klamme mad, da en dude tilbyder (læs: forlanger) at tage en bid af selvsamme. Jeg afslår på venligste (jeg var meget fuld så sikkert groveste) vis, dette ellers generøse tilbud. MEN! Så løber han hen og tager maden ud af hånden på mig! I min fuldskab har jeg mildest talt lyst til at aflive krapylet – får halvt fat i ham, men så tyrer han maden i ansigtet på mig (!?!) og løber derefter ind på 7-eleven hvor der er en vagt. Jeg står tilbage uden mad, uden værdighed og med varm tomat i hovedet. Det blev en meget lang søndag.
Ovenstående indlæg er skrevet af gæsteskribent Kasper fra the almighty zaez.dk